Hvert år pakker tusindvis af danskere kufferten til årets skiferie. Men i modsætningen til en strandferie sydpå, så er skiferien en aktiv ferie, hvor man er meget i bevægelse en stor del af tiden.
Det kræver derfor forberedelse, hvis kroppen skal holde hele ferien uden alt for ømme ben og skader. Derfor opfordrer fysioterapeut Jesper Abildtrup fra FysioDanmark, en landsdækkende fysioterapikæde, at man bruger december til at komme i form til skiferien.
- Vi ser desværre rigtig mange, der ikke får trænet op til skiferien, og det resulterer ofte i skader. På ski står man i en statisk position, der belaster knæ og muskler i lår og baller. Så har man ikke trænet disse, vil man efter få dage begynde at få ømme og trætte muskler. Det øger risici for overbelastning, og kan føre til skader, siger Jesper Abildtrup i en pressemeddelelse.
Skal du på skiferie? Et brækket ben kan koste dig en kvart million
Nye tal fra rejseforsikringsselskabet Europæiske ERV viser, at det går hårdest ud over vores knæ, når vi kommer galt af sted på skiferien. Godt 70% af skiskaderne hos kvinderne er knæskader, mens det er 42% hos mændene. Herefter kommer skader på underben, hænder og håndled samt skulder og overarm.
Vil sprænge del af Alperne væk for at forene skiområder
De fleste skader sker på tredjedagen
På tredjedagen begynder man typisk at blive modigere, fordi man føler, at teknikken er på plads. Men det er også der, at trætheden sætter ind, hvis man ikke er i form, mener fysioterapeuten.
- På tredjedagen vil de fleste opleve, at musklerne bliver ømme, fordi kroppen ikke når at restituere. Det er her, det kan blive farligt. For har du ikke et fysisk overskud, når du skal stå på ski, begynder reaktionsevnen at svigte dig, og det bliver sværere at afværge uheld. Derfor ser vi mange skader på feriens tredjedag, siger Jesper Abildtrup.
Klage på skiferien: Sad 17 timer i en bus uden toilet
Selv om du er en habil skiløber, er det ifølge Jesper Abildtrup afgørende, at du styrketræner og forbedrer muskulaturen på, at du skal stå på ski flere dage i træk. Dertil er det vigtigt, at du træner din balance og udholdenhed. Ellers risikerer du at løbe tør for krudt allerede på dag to eller tre.
- Du kan træne din udholdenhed med løb og cykling samt supplere med simple styrkeøvelser, der booster musklerne omkring knæ, lår og baller i månederne op til skiferien. Så er du bedre rustet til at holde hele ferien.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.