By bruger 30 millioner kroner på underjordisk rørsystem til øl

I sidste uge åbnede verdens første rørledning med øl

Følg Ferie

Elsker du øl, og vil du rejse for at nyde de gyldne dråber?

Så er den belgiske by Brugge helt sikkert et besøg værd. Her flyder der nemlig øl i undergrunden.

I sidste uge åbnede et cirka tre kilometer langt rørsystem, som løber fra et tapperi i forstæderne til bryggeriet De Halve Maan, der ligger i den gamle del af Brugge, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Det skriver CNN Money.

Rørledningen blev lavet for at undgå den larm og trafik, der indtil for en uge siden prægede den idylliske by, når lastbiler med øl kørte over de toppede brosten.

Sådanne projekter er naturligvis ikke gratis, og derfor lavede De Halve Maan en crowdfunding-kampagne for at rejse nogle af pengene til rørledningen.

Øllen flyder under Brugges historiske kanaler og voldanlæg 34 meter under jorden på det dybeste punkt. Foto: Brouwerij De Halve Maan
Øllen flyder under Brugges historiske kanaler og voldanlæg 34 meter under jorden på det dybeste punkt. Foto: Brouwerij De Halve Maan

Gratis øl resten af livet
Igennem kampagnen lykkedes det at rejse 300.000 euro ud af de i alt fire millioner euro (knap 30 millioner kroner), som var nødvendige for at gennemføre projektet.

Ifølge New York Times lovede De Halve Maan gratis øl resten af livet til folk, som valgte at donere penge.

Og De Halve Maan kommer til at lange mange gratis øl over disken.

Her ses arbejdet med at føre rørledningen fra tapperi til bryggeri. Foto: Brouwerij De Halve Maan
Her ses arbejdet med at føre rørledningen fra tapperi til bryggeri. Foto: Brouwerij De Halve Maan

Mere end 500 mennesker støttede nemlig projektet.

Dog skal mængden af gratis øl ses i forhold til, hvor stort et bidrag man gav.

- For eksempel vil en person, der gav et lille bidrag modtage en gratis øl hvert år på sin fødselsdag, mens en person, der betalte det maksimale, vil kunne få op til en flaske øl hver dag resten af livet, siger direktør for De Haalve Maan Xavier Vanneste ifølge mediet.

Vanvittigt dumt: Tre mænd fanget i klippesprække

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.