Civile uroligheder udgør største rejserisiko i 2020

International SOS forudser, at det er hurtige skift i enkelte landes politiske situation, der kommer til at udgøre en risiko for rejsende i 2020

Under en protest mod Chiles regering støder politiet og demonstranter sammen i Santiagos gader den 19. november. Foto: REUTERS/Goran Tomasevic
Under en protest mod Chiles regering støder politiet og demonstranter sammen i Santiagos gader den 19. november. Foto: REUTERS/Goran Tomasevic

International SOS, en virksomhed der har specialiseret sig i at vurdere risiko for rejsende, har udgivet deres årlige såkaldte Travel Risk Map, som forudser de mest farlige steder at rejse hen i 2020.

På kortet kan man se, at krigshærgede lande som Afghanistan, Syrien, Irak og Somalia er risikofyldte steder for rejsende, hvad angår den generelle sikkerhed.

Det virker indlysende, at lande der for nyligt har været eller stadig er i krig, er lande, som er forbundet med en stor risiko. Men som noget nyt er International SOS også meget opmærksomme på lande, som ellers plejer at være ret sikre. Tingenes tilstand kan nemlig hurtigt ændre sig.

Der er udsigt til de højeste vandstande i Venedig i over 150 år. Foto: Marco Berterello/Ritzau Scanpix Ferie - 17. nov. 2019 - kl. 17:59 Ekstrem-hændelse i kendt turistby: Det værste i 150 år

Ifølge Matthew Bradley, regional sikkerhedsdirektør hos International SOS, er den største risiko i 2020 risikoen for politiske skift.

- Civile uroligheder kommer fra ulighed og folks ønske om at have en anderledes situation i deres land, end den de har haft i fortiden. Vi har især set det i Hongkong, men også andre lav-risiko lande som Chile, og i nogle høj-risiko lande som Bolivia, Ecuador og Libanon, siger Matthew Bradley til Forbes.

På kortet lister International SOS fem kategorier af forskellige sikkerhedskategorier. De går fra 'uden betydning, lav, medium, høj og ekstrem'.

Se også: Sri Lanka: Turismen er kommet sig hurtigt efter terrorangreb

Ifølge International SOS er risikoen vurderet ud fra 'den nuværende trussel mod rejsende fra politisk vold (inkluderet terrorisme, oprør, politisk motiveret uro og krig), sociale uroligheder (sekterisk, lokalt og etnisk vold) samt volds- og berigelsesforbrydelser. Andre faktorer inkluderer infrastruktur, industrielle relationer, og myndighedernes effektivitet ved katastrofer.'

Matthew Bradley ser, at tingene hurtigt kan ændre sig. Lige nu er USA på listen over lav-risiko lande, men han forudser, at det godt kan ændre sig i visse områder i 2020, da landet skal have præsidentvalg i det nye år.

Se også: Rejs uden risiko: Her er de sikreste byer i verden

- Vi kommer måske til at se protester i forbindelse med valget. Der kan vi muligvis også se det samme, som er sket i Hongkong og Chile, siger Matthew Bradley til Forbes.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere