CO2-neutral i år: Københavns Lufthavn smider penge i komfurer

Lige nu udleder lufthavnen 1 kg CO2 for hver passager. Det tal skal ned på 0

- Vi udleder knap 1 kg CO2 for hver passager, og det tal skal ned på 0 i løbet af det næste tiår, siger Thomas Woldbye, direktør i Københavns Lufthavne. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
- Vi udleder knap 1 kg CO2 for hver passager, og det tal skal ned på 0 i løbet af det næste tiår, siger Thomas Woldbye, direktør i Københavns Lufthavne. Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Københavns Lufthavn skal allerede fra slutningen af 2019 være CO2-neutral.

Det oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Tilbage i marts lancerede Københavns Lufthavn sin nye klimastrategi, der blandt andet sætter som mål, at lufthavnen og flytrafikken skal være emissions-fri senest i henholdsvis 2030 og 2050.

- Som et første skridt har vi besluttet at gøre lufthavnen CO2-neutral allerede fra i år. Vi udleder knap 1 kg CO2 for hver passager, og det tal skal ned på 0 i løbet af det næste tiår. Indtil det mål er nået, så kompenserer vi hvert eneste kg CO2 ved at investere i projekter, der fjerner mindst samme mængde CO2, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør for Københavns Lufthavne A/S, i pressemeddelelsen.

Se også: Sol og storby: Her vil danskerne på sommerferie

'Grønne komfurer'
Derfor har Københavns Lufthavn indgået et samarbejde med den internationale NGO 'Nexus for Development', der i Laos producerer og distribuerer effektive og sundhedsvenlige komfurer til lokalbefolkningen.

- Projektet betyder, at der målbart udledes mindre CO2 svarende til vores udledning, fortæller Thomas Woldbye.

- Samtidig har vi iværksat en række projekter her i lufthavnen, eksempelvis flere solcelleanlæg, nye varmecentraler og meget andet, der skal levere den grønne energi, vi har brug for til at drive lufthavnen på en 100 procent klimavenlig måde, siger han.

Bedre styr på affald
Foruden at investere i CO2-reducerende projekter, vil Københavns Lufthavn også reducere brugen af plastik i lufthavnen.

- Vi har også fokus på at forbedre vores genbrug af affald fra de daglige operationer i lufthavnen og på at genbruge så meget materiale som muligt i forbindelse med vores byggeprojekter, skriver lufthavnen i pressemeddelelsen.

Blandt andet vil lufthavnen genbruge madrester fra restauranter og cafeer til produktion af biogas, mens de også vil genbruge asfalt fra renovering af landingsbanerne til nye byggeprojekter.

Se også: Stort flyselskab i kæmpe krise

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere