Coca Cola i reklame-svipser: Scor en lækker medpassager

Coca Colas design af en ny flyserviet opfordrer passagererne til at lægge an på hinanden

Her er servietten, der har skabt røre i USA. Foto: Privat
Her er servietten, der har skabt røre i USA. Foto: Privat

'Cola light - fordi du er på et fly fuld af interessante mennesker og hey.. Man ved aldrig.'

Sådan lyder en af sætningerne på de nye servietter, Coca Cola har designet til flyselskabet Delta Airlines.

De andre sætninger fortsætter i samme stil. De opfordrer nemlig alle til at lægge an på en medpassager, når nu man alligevel er fanget sammen i flere timer.

Bag på servietten er der endda linjer dedikeret til at skrive sit navn og telefonnummer.

Og det er langt fra faldet i god jord hos det amerikanske flyselskabs kunder.

Det skriver The Sun.

Germania havde også forbindelser til Nordafrika og Mellemøsten. Her et fly med tyske turister i Sharm el-Sheikh. Foto: AFP Ferie - 5. feb. 2019 - kl. 06:28 Flyselskab går konkurs

Artiklen fortsætter under billedet...

Servietten opfordrer passagererne til at møde en anden person under flyturen. Foto: Privat
Servietten opfordrer passagererne til at møde en anden person under flyturen. Foto: Privat
 

Gusten
I kanten af servietten står der; 'Vær lidt gammeldags. Skriv dit nummer ned og giv den til din flyforelskelse.. Man ved aldrig.'

På Twitter har flere brugere og flypassagerer beskrevet servietten som gusten, og nogle går endda så vidt som til at anklage flyselskabet og Coca Cola for at opfordre til sexchikane.

Artiklen fortsætter herunder...

- Jeg er sikker på, at der ikke var nogen, der satte pris på uopfordrede telefonnumre i de gamle dage, og de ville helt sikkert ikke have taget imod et nummer fra en eller anden, der havde gloet på dem i flyet i flere timer i dag, skriver brugeren ducksauz.

- Swing and a miss, @Dietcoke, skriver en anden bruger.

Overfor The Sun undskylder Coca Cola, hvis de har stødt nogen.

- I sidste måned begyndte vi sammen med vores partnere hos Delta at fjerne servietterne og erstatte dem med andre designs, udtaler en repræsentant fra Coca Cola.

- Vi roterer jævnligt Cola-produkter som en del af vores brand-samarbejder, men vi ramte ikke skiven med denne, siger en repræsentant fra Delta Airlines til The Sun.

Se også: Derfor skal du ikke bede om specialmad på flyet

Der er endda gjort plads til at skrive sit navn og nummer ned. Foto: Privat
Der er endda gjort plads til at skrive sit navn og nummer ned. Foto: Privat
 

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere