Dæk maven til: Her kan du blive anholdt for at gå i bikini

På flere populære dansker-destinationer er det ulovligt at gå rundt i badetøj på gaden. I værste fald risikerer man en fængselsstraf

Mallorcas ungdomsparadis Magaluf har længe kæmpet for at undgå scenarier som dette, hvor et par dyrker sex midt på gaden.

Når danskerne rejser afsted til varmere himmelstrøg, plejer de fleste at pakke halvdelen af klædeskabet med i kufferten.

Men når de så først er fremme og sydens sol brænder kroppen solbrun, ender det med, at 80 procent af det medpakkede tøj forbliver ubrugt, fordi det meste af ferien bliver spenderet iført badetøj.

Der er dog visse steder, det godt kan betale sig at pakke lidt ekstra kluns med, så man kan dække sig selv til, når man vandrer væk fra poolen eller stranden. På en række populære turistdestinationer er det nemlig ulovligt at vade rundt i badetøj på gaden.

Det skriver The Sun.

Selvom man i de fleste tilfælde kan slippe fra forseelsen med en bøde, lyder værste konsekvens visse steder på en fængselsstraf, og derfor kan det godt betale sig at orientere sig om reglerne i landet, inden man rejser afsted på ferie.

Derfor har det britiske medie lavet en liste over en række ferieparadiser - der også er yderst populære blandt danskerne -, som har denne strikse lovgivning omkring beklædningen.

Se også: Frem med tegnebogen: Elsket dansker-destination vil flå dig for penge

Her skal du passe på
To af de populære destinationer, hvor man med rette bør dække sig til med en trøje eller lignende, når man bevæger sig væk fra stranden, er Barcelona og Mallorca.

Den catalanske hovedstad gjorde det i 2011 ulovligt at gå i bikini/badetøj, når man ikke befinder sig på stranden, fordi de ville forsøge at give byen et bedre 'image'. Det samme gjorde ferieøen Mallorca i 2014, og derfor skal du af med henholdsvis 260 euro (1900 kroner) og 500 euro (3700 kroner), hvis en pernitten politibetjent ser dig vandre rundt i badetøj på gaden.

Også i Kroatien, som i højere og højere grad er blevet en populær destination for feriehungrende danskere, skal man passe på, når man bevæger sig rundt i badetøj.

I hvert fald hvis man befinder sig på ferien-øen Hvar, hvor det koster godt 1000 danske kroner at blive fanget i badetøj, når du vandrer rundt på øens gader og stræder.

I ferieparadiset Maldiverne risikerer kan man i værste fald en fængselsstraf, hvis man ikke overholder de strikse regler om, hvor man må være iklædt badetøj. Det samme gør sig gældende i Dubai.

Disse steder skal du dække dig til

Barcelona

Kroatien

Mallorca

Tyrkiet

Dubai

Filippinerne

Maldiverne

Kilde: The Sun

Også på Gran Canaria kan det kan blive en del dyrere for danskerne at slænge sig på stranden. Fra efteråret har De Kanariske Øer nemlig truet med at indføre turistskat. Foto: All Over Press Ferie - 25. mar. 2018 - kl. 09:37 På disse feriedestinationer er du ikke velkommen

40 kommentarer
Vis kommentarer