Danmark skal have endnu en 'camino'

Vestjyllands kommende vandrerute skal være et alternativ til Lalandia og Legoland

Den kommende minicamino får start i Sønder Omme, hvorfra den forsætter mod nordvest til skydeterrænet på Borris Hede. Foto: Ole Lind
Den kommende minicamino får start i Sønder Omme, hvorfra den forsætter mod nordvest til skydeterrænet på Borris Hede. Foto: Ole Lind

Danmark har allerede Camønoen, Amarminoen og en række andre pilgrimsruter.

Nu kan det vandringslystne folk se frem til endnu en 'camino'.

Denne gang går turen til Vestjylland, nærmere bestemt Jullingsholm ved Sønder Omme og det militære skydeterræn i Borrislejren, der hver især er start- og endemål på vandreruten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Borrislejren er en del af den kommende nationalpark Skjern Enge, der har et rigt dyreliv. Foto: Ole Lind
Borrislejren er en del af den kommende nationalpark Skjern Enge, der har et rigt dyreliv. Foto: Ole Lind
 

Her arbejder lokale kræfter på at lave en minicamino, som skal bestå af et system af stier, der varierer i længde fra 10 til 40 kilometer.

Det skriver Politiken.

Amagers hypede vandrerute har fået et lorteproblem

Tramperute langs åen
Initiativtager til projektet, der endnu er på forberedelsesstadiet, er Aase Grønbæk Thomsen, der er bestyrelsesmedlem i Hoven Sogns Borgerforening.

Hun fortæller til JydskeVestkysten, at tanken er at lave en tramperute langs Omme Å.

- Det skal gerne trække flere folk til og måske flere indbyggere til Hoven. Turisterne kører i forvejen igennem Hoven, hver gang de kører fra kysten og ind til Billund for at besøge Lalandia og Legoland.

Projektet har foreløbig modtaget støtte fra kommune og fonde for 200.000 kroner.

Selv om der ikke er lagt nogen tidsplan, forventer Aase Grønbæk Thomsen, at det tager to-tre år, hvis alt går vel, og der ikke 'bliver spændt ben'. Ellers må de vandringslystne danskere vente op til fem år.

Michelin-restauranter rykker ind i Tivoli