Annonce:
Annonce:

Danmarks første hotel med tagpool - men et dyp koster kassen

Du skal have den store pengepung frem, hvis du vil løse billet til Danmarks første friluftsbad på toppen af et hotel

Den specieldesignede pool på taget er beklædt med italienske mosaiksten, der er håndsorterede og udvalgt, så farverne giver det rigtige 'spil', og så har poolen indbygget modstrøm, så gæsterne har mulighed for at svømmetræne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Den specieldesignede pool på taget er beklædt med italienske mosaiksten, der er håndsorterede og udvalgt, så farverne giver det rigtige 'spil', og så har poolen indbygget modstrøm, så gæsterne har mulighed for at svømmetræne. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Annonce:
Følg Ferie

Har du besøgt Barcelona, Lissabon eller en anden af Europas store byer, så har du måske haft adgang til en pool på taget af dit hotel, så du efter en lang spadseregang ned ad Ramblaen eller en varm tur i en portugisisk sporvogn har kunnet slappe af med en svalende svømmetur under åben himmel, mens livet passerede ufortrødent videre på gadeniveau.

Det danske vejr er jo mere lunefuldt end hos vores sydlige naboer, så efterspørgslen efter en pool på taget i vores hjemlige hotelsøgninger har nok været mere begrænset.

Annonce:

Alligevel har hotel Nimb i hjørnet af Tivoli i dag åbnet Danmarks første hotel med såkaldt rooftop-pool. Tivoli kalder selv det 1300 m2 store loungeområde med bar og 60 m2 opvarmet pool for eksklusivt. Og ser man på prisen for at tage et dyp i poolen, så bliver det også kun en eksklusiv skare, der kommer til at kunne betale badebilletten.

Eksklusivt medlemskab for de få
Gæsterne i hotel Nimbs 39 værelser har selvfølgelig gratis adgang til toppen, men det bliver også muligt for velbeslåede svømmere at købe sig til et varmt bad med udsigt over Tivoli og Hovedbanegården.

Ved at blive medlem af Nimb Club får man nemlig adgang til herlighederne. Men der er kun plads til små 100 medlemmer, oplyser Tivolis administrerende direktør, Lars Liebst, til Ekstra Bladet.

- Stedet skal fortsat have den eksklusivitet, som er lavet til vores gæster, siger Lars Liebst, der stadig har medlemskaber til salg.

Annonce:

Og det forstår man bedre, når man ser prisen. Medlemskabet til tagterrassen og poolen koster 2.500 kroner om måneden. Man kan dog få rabat, hvis man køber or et helt år og betaler forud. Så slipper man med 25.000 kroner. Og til august får man for prisen også adgang til Nimbs fitness- og wellness-område - blandt andet med et specielt indrettet, opvarmet rum til at udføre cardio-træning i 34 graders varme.

Og efter sådan en omgang træning kan det jo være fristende at bade. Poolen er åben hele året - dog ikke nødvendigvis opvarmet.

- Vi har ikke helt fundet ud af, om poolen skal være 26 grader, eller om vi skal sige, at det skal være viking-badning efter 1. november, siger Lars Liebst.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: