Danser bortvist fra fly: Hendes tøj var for frækt

Den amerikanske burlesqe-danser Maggie McMuffin fik for nylig ikke lov til at boarde sit fly - forklaringen var, at hendes tøj var for frækt

- Dette er, hvad hun var iført sidste uge, da JetBlue fortalte hende, at hun var klædt uanstændigt og ikke kunne komme med flyet fra Boston til Seattle, som hun havde betalt for. Hun mellemlandede i Boston fra NYC (på vej til hjembyen Seattle, red.), hvor hun også fløj med JetBlue - som ingen problemer havde med den måde, hun var klædt, skriver veninden Molly McIsaac i den Facebook-opdatering, der endte med at gå viralt. (Foto: Privat)
- Dette er, hvad hun var iført sidste uge, da JetBlue fortalte hende, at hun var klædt uanstændigt og ikke kunne komme med flyet fra Boston til Seattle, som hun havde betalt for. Hun mellemlandede i Boston fra NYC (på vej til hjembyen Seattle, red.), hvor hun også fløj med JetBlue - som ingen problemer havde med den måde, hun var klædt, skriver veninden Molly McIsaac i den Facebook-opdatering, der endte med at gå viralt. (Foto: Privat)

Som passager hos flyselskabet JetBlue kan man åbenbart godt være klædt alt for frækt på.

Det måtte amerikaneren, Maggie McMuffin, sande, da hun for nylig skulle boarde et fly fra Boston til Seattle.

Kvinden, der til daglig er burlesqe-danser, fik at vide af flyselskabet, at hun 'var klædt uanstændigt', og at hun ikke ville få lov at boarde, før hun havde dækket sig mere til.

Havde allerede fløjet
Det var på trods af, at hun netop havde fløjet med JetBlue fra New York til Boston i samme mundering, der bestod af en striktrøje, hue, lange strømper og så de - ifølge JetBlue - lidt for frække shorts.

Maggie McMuffin måtte derfor skynde sig hen og købe ekstra tøj, som hun kunne trække over.

En veninde postede i sidste uge billeder af Maggies tøj samt en ordentlig opsang til JetBlue.

- Ingen forklaring blev givet, bortset fra at piloten sagde, at hendes tøj ville forhindre hende i at stige ombord på flyet. Kabinepersonalet spurgte, om hun havde noget andet at tage på, og fortalte hende, at hvis hun ikke havde, så kunne de ombooke hendes flybilletter. Maggie endte med at gå til en anden terminal for at købe et par 'nat-shorts' i XL for  at blive 'dækket ordentligt til', skriver veninden Molly McIsaac i den Facebook-opdatering, der endte med at gå viralt.

- Sexisme er virkelig til stede i denne verden. Hvordan påvirker Maggies tøj hendes evne til at flyve med flyet? Det gør det ikke.

Ville være stødende
Maggie McMuffin fortæller til DailyMail, at flyselskabet efterfølgende har undskyldt, men at piloten ikke har.

- De betalte for mine shorts og tilbød mig en kredit på 162 dollars. Jeg bad om at få de penge udbetalt, da jeg ikke ønskede at flyve med dem igen, og så fik jeg at vide, at jeg kunne lade nogle andre bruge min kredit, siger burlesqe-danseren.

Ifølge JetBlue diskuterede deres personale ved gaten samt kabinepersonalet Maggie McMuffins tøj og besluttede, at de korte shorts ville virke stødende på familierne, der allerede var ombord.

- Men kunden blev ikke nægtet at boarde. Besætningsmedlemmerne spurgte høfligt, om hun kunne skifte tøj. Kunden gik med til det og fortsatte flyvningen efterfølgende, fortæller en talsmand fra flyselskabet til DailyMail.

- Vi støtter vores besætningsmedlemmers skøn, når de foretager disse vanskelige beslutninger, og vi besluttede at refundere kundens udgifter til de nye shorts og tilbød en kredit til en fremtidig flyvning som et tegn på vores gode vilje.

Flyselskabet JetBlue mente, at Maggie McMuffins shorts kunne støde de familier, der også skulle flyve fra Boston. (Foto: PR-foto JetBlue)
Flyselskabet JetBlue mente, at Maggie McMuffins shorts kunne støde de familier, der også skulle flyve fra Boston. (Foto: PR-foto JetBlue)
 

35 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere