Det snoede skovtårn i Camp Adventure ved Haslev har allerede solet sig i opmærksomhed fra internationale medier og besøgende i hobetal.
Nu kan det også vinde, hvad Arkitektforeningen betegner som Europas vigtigste arkitekturpris.
Det skriver TV 2 Øst.
Skovtårnet er indstillet til EU’s prestigefyldte Mies van der Rohe-Award, der uddeles hvert andet år og ofte bliver omtalt som arkitekternes Oscar.
Ingen danske projekter har nogensinde vundet prisen, men flere har været nomineret.
Det er tegnestuen Effekt, der står bag linjerne til det 45 meter høje udkigstårn, som man kan få lov at komme op i for 150 kroner.
Rejsebureau i kæmpe kovending: Genansætter fyrede medarbejdere
Appelsin i turbanen
På Facebook kalder Camp Adventure udnævnelsen for 'en appelsin i turbanen'.
- Vi er meget stolte af Skovtårnet, og det har vi været lige siden den første åbningsdag, men derfor er det selvfølgelig dejligt også at blive anerkendt med denne nominering.
- Det er lidt som at være nomineret til en Oscar. Vi skal nok klappe anerkendende, hvis en anden løber med prisen, men vi håber på, at vi selv bliver kaldt på scenen.
Artiklen fortsætter under opslaget …
I 2019 var det sjællandske skovtårn på Time Magazines liste over 100 steder på kloden, der er værd at besøge.
Arkitekterne fra Effekt og folkene i Camp Adventure må dog vente i spænding lidt endnu. Uddelingen af Mies van der Rohe-prisen er nemlig udskudt til 2022 på grund af coronapandemien.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.