Dansk feriepark hyldes trods aflysninger: - Det er seriøst god stil

Hos Jesperhus Feriepark kan alle ombooke eller få pengene tilbage på grund af coronavirus

Alle gæster kan nu ombooke eller få pengene tilbage hos Jesperhus Feriepark, der på grund af coronavirus har lukket ned til 1. maj. Foto: PR
Alle gæster kan nu ombooke eller få pengene tilbage hos Jesperhus Feriepark, der på grund af coronavirus har lukket ned til 1. maj. Foto: PR

Coronavirus gør ondt på mange danske forlystelses- og ferieparker, som er nødt til at lukke midlertidigt ned.

Hos Jesperhus Feriepark har de på grund af den aktuelle coronasituation besluttet at holde lukket frem til 1. maj, hvilket dermed også inkluderer påskeferien, som ellers var udsolgt.

Konkret betyder det, at 1400 familier skal ombookes eller afbestilles, oplyser Jesperhus i et facebookopslag.

Selvom det formentlig ærgrer mange kunder, så hyldes Jesperhus Feriepark nu for den service, som ferieparken tilbyder kunderne.

Se også: Arkitekt bygger en menneskelig zoo i Kina

Det skyldes nemlig, at Jesperhus Feriepark har valgt, at alle gæster i den periode kan få ombooket deres ophold til et senere tidspunkt eller få refunderet opholdets pris.

- Og det gælder også dem, som IKKE har købt afbestillingsforsikring, skriver Jesperhus Feriepark i opslaget.

- Vi har med andre ord valgt at dække tabet for jer derude pga. den meget specielle situation, vi står i, og fordi vi tror på, at det vil komme os til gode i den anden ende, skriver Jesperhus Feriepark i et opfølgende facebookopslag.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

God stil
Netop det, at alle nu kan få refunderet pengene eller ombooke, selvom man ikke har bestilt afbestillingsforsikring, har kastet mange positive kommentarer af sig.

'Det er seriøst god stil! Respekt herfra - både for jeres respekt for denne tid OG jeres service overfor os! Tak', skriver en bruger. 

'Virkelig flot service', skriver en anden.

Mange brugere skynder sig også at understrege, at de vil booke en ferie i Jesperhus Feriepark på et senere tidspunkt på året.

'Vi glæder os til at besøge jer, når verden ikke er rundtosset mere', skriver en bruger.

'Vi har helt sikkert tænkt os at komme igen', skriver en anden.

Coronavirus får familie til at lave egen forlystelse hjemme i stuen. Video: Brin Thornock Ferie - 23. mar. 2020 - kl. 20:01 Familie genskaber Disneyland hjemme i stuen

6 kommentarer
Vis kommentarer