Dansk lufthavn bruger 250 millioner på ny sikkerhedskontrol

Københavns Lufthavn ser sig nødsaget til at udvide den eksisterende sikkerhedskontrol

Ud over mere plads, arbejder Københavns Lufthavn også på at lave særlige spor til pendlere i sikkerhedskontrollen. Foto: Thomas Lekfeldt/Polfoto
Ud over mere plads, arbejder Københavns Lufthavn også på at lave særlige spor til pendlere i sikkerhedskontrollen. Foto: Thomas Lekfeldt/Polfoto
Følg Ferie

Danmarks største lufthavn er i fuld gang med at bygge en større sikkerhedskontrol, der efter planen skal stå klar i 2017. Og prisen på projektet, der vil fordoble antallet af kvadratmeter i sikkerhedskontrollen, er estimeret til mere end 250 millioner kroner.

Det meddeler Københavns Lufthavn CPH i en pressemeddelelse.

En del af pladsen skal bruges på flere security-spor, og det er der allerede nu behov for.

I årets første syv måneder har 16,7 millioner rejsende været igennem Københavns Lufthavn, og det er hele 10,7 procent flere end i samme periode i 2015, som ellers er det hidtidige rekordår.

Det øgede antal rejsende har betydet et større pres på sikkerhedskontrollen, der ifølge administrerende direktør i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, i perioder har været udfordret af alt for lange ventetider.

Londons hotelpriser styrtdykker: Så meget kan du spare

80 nye medarbejdere
Hovedstadens lufthavn har ellers, ifølge pressemeddelelsen, hørt til blandt de lufthavne i verden med den korteste ventetid i sikkerhedskontrollen. Og målet er igen at ramme et passende niveau.

- Vi besluttede i foråret at fremrykke byggeriet af en ny sikkerhedskontrol, ligesom vi udvidede antallet af kontrolspor og medarbejdere. Den nye sikkerhedskontrol er først færdig næste år, og derfor har vi nu besluttet at foretage en række opgraderinger af sikkerhedskontrollen på kort sigt, så vi kan fastholde et højt serviceniveau, også i sikkerhedskontrollen, siger Thomas Woldbye i pressemeddelelsen.

Den udvidede sikkerhedskontrol betyder, ud over kortere ventetid, at lufthavnen står over for at skulle ansætte 80 nye medarbejdere.

- Vi har brug for flere hænder i sikkerhedskontrollen. Kravene til sikkerheden i lufthavnene stiger, og flere og flere rejser udelukkende med håndbagage. Når der samtidig er mange flere rejsende, så øger det presset på sikkerhedskontrollen. Vi har en ambition om, at alle kommer hurtigt og let igennem sikkerhedskontrollen, siger Thomas Woldbye.

Pas på! Så dyrt er det at komme til skade i udlandet

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.