Dansk lufthavn er den mest punktlige

I kategorien Mellemstore Lufthavne var Københavns Lufthavn i 2015 verdens mest punktlige

Der er ikke meget forgæves kiggen på uret i Københavns Lufthavn. (Foto: Flickr/Mark Jensen)
Der er ikke meget forgæves kiggen på uret i Københavns Lufthavn. (Foto: Flickr/Mark Jensen)

Føler du ofte, at du bruger enormt lang tid på at vente på forsinkelser i lufthavne, så rejser du højest sandsynligt ikke så ofte fra Københavns Lufthavn – eller også er du bare utroligt uheldig eller en smule utålmodig anlagt.

I en ny undersøgelse foretaget af analysevirksomheden OAG snupper hovedstadens lufthavn nemlig førstepladsen i punktlighed – i kategorien Mellemstore Lufthavne, som er en af tre kategorier i analysen, og er defineret ved 10-15 millioner sæder (som rejser til og fra lufthavnen, red.) pr. år.

Pilot nødlander fly for at redde baby med hjertestop

I undersøgelsen er lufthavne med over tre millioner årlige sæder medregnet, og punktlighed er bestemt ved, om fly lander og letter indenfor 15 minutter af den planlagte tid.

Lige præcis det opnår Københavns Lufthavn i 88,53 pct. af tilfældene, mens andenpladsen i kategorien, den russiske lufthavn Moscow Sheremetyevo, formår at holde tiden i 88,48 pct. af tilfældene.

Drama i luften - mand skar i sig selv og co-piloten

I kategorien Små Lufthavne – defineret ved mindre end 10 millioner sæder pr. år – vinder de punktlige japanere. Pladsen er nemlig besat af Osaka International Airport, som i 93,85 pct. af tilfældene formår at holde tidsplanen.

Af de Store Lufthavne – over 20 millioner sæder pr. år – vinder en anden japaner, nemlig Tokyo International Airport. Denne gigant formår trods imponerende travlhed at holde tidsplanerne i 91,25 pct. af tilfældene. 

Her vil regeringen blokere for porno – men de gamle templer oser af sex

Ingen andre danske lufthavne formår at tage en plads på nogen af listerne.

Top 20 Mellemstore Lufthavne

Tabel: OAG
Tabel: OAG