Dansk rejsebureau fyrer alle medarbejdere

Nu er kun ledelsen tilbage, oplyser selskabet

SkiGroup står bag Højmark Rejser og andre populære skirejsebureauer. Foto: Colourbox
SkiGroup står bag Højmark Rejser og andre populære skirejsebureauer. Foto: Colourbox

Et af Danmarks største skirejseselskaber har valgt at fyre alle sine medarbejdere.

Der er tale om SkiGroup, som er moderselskab til Højmark Rejser og en række andre skirejsebureauer.

Fyringerne skal fremtidssikre selskabet i en tid præget af stor usikkerhed. Det fortæller adm. direktør Majbritt Jensen til Ekstra Bladet.

- Vi ved ikke, hvornår vi har et normaliseret rejsemønster igen, og det er det, som ligger til grund for beslutningen. Vi kender ikke stopdatoen for corona.

Højsæson ødelagt: Franske skiløjper får nej til turister i juleferien

Krydser fingre for vaccine
Majbritt Jensen understreger, at ingen bookinger er aflyst som følge af fyringerne.

- Jul og nytår ser svær ud lige nu, men vi håber da stadigvæk på, at alle kan komme afsted som planlagt.

Fyringerne rammer 14 medarbejdere, men træder først i kraft, når medarbejdernes opsigelsesvarsel udløber om fire-seks måneder.

- Lige så snart vi kender morgendagen og ved, hvor vi står med en vaccine, så kan de her opsigelser også hurtigt være revet i stykket igen.

SkyGroup har hovedsæde i Ringkøbing og står bag kendte brands som Højmark Rejser, Lion Alpin, Vinterly og Onlineski.dk.

Under normale omstændigheder har selskabet 50.000 gæster om året.

Ingen skirejser i Italien resten af året