Dansk rejseselskab taber penge på flygtninge-ø

På grund af massiv omtale af flygtninge har flere rejseselskaber aflyst rejser til den græske ø Lesbos - ét rejseselskab holder fast, selvom det taber penge

Lesbos har været særligt hårdt påvirket af flygtningestrømmene. Det betyder, at flere rejseselskaber har lukket deres aktiviteter på øen ned. Spies holder dog fast - deres første sommergæster ankommer 15. maj. (Foto: PR)
Lesbos har været særligt hårdt påvirket af flygtningestrømmene. Det betyder, at flere rejseselskaber har lukket deres aktiviteter på øen ned. Spies holder dog fast - deres første sommergæster ankommer 15. maj. (Foto: PR)

Sidste sommer havde flere danske rejsearrangører den græske ø Lesbos på programmet, men på grund af den massive medieomtale af flygtningesituationen på øen, har de aflyst ruten den kommende sommer.

Kun Spies har valgt at opretholde deres ugentlige flyvning. Endda på trods af, at selskabet regner med underskud på rejserne til Lesbos.

Se også: Så stor bliver verdens største forlystelsespark med tag

– Vi kommer til at tabe en del penge på sommerens 19 flyvninger med ca. 4.000 gæster, men vi ønsker at være på vores mangeårige rejsemål i såvel modgang som medgang. Vi har et meget stort stampublikum, som elsker Lesbos, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies og Thomas Cook Airlines i en pressemeddelelse.

Færre flygtninge
Tilstrømningen af flygtninge til Lesbos er i de sidste uger dalet. Ved ankomsten til øen køres eller sejles flygtningene alle direkte til to opsamlingslejre ved Mytilini by, hvorfra turen går videre til det græske fastland.

Spies er i løbende kontakt med den danske skuespiller Katja Skov Linde, der arbejder på Lesbos som frivillig koordinator.

Se også: Vildt vejr: Her er verdens mest ekstreme steder

Hun fortæller, at de lokale gør meget for at gøre øen tillokkende for turister.

- Gader og strande har aldrig været renere, end de er nu. Man kan virkelig mærke på de lokale, at de vil gøre alt for at få turismen op i gear igen, siger Katja Skov Linde.

Også Spies og Thomas Cook Airlines har hjulpet den hårdtprøvede græske ø. Sidste år tillod danske Thomas Cook Airlines, at deres gæster hver kunne tage 20 kilo nødhjælp med til øen.

– Vores gæster tog op mod 20 tons med. Nu efterlyser vi hjælpeprojekter for øens egen befolkning – projekter, som vi og vores gæster kan støtte på den ene eller anden måde, siger produktchef hos Spies Carlos Cebrian.

Se også: Pinlig fejl: Derfor kom kærestepar aldrig på drømmerejsen

42 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere