Dansk selskab vil sætte vandfly ind mellem De Kanariske Øer

Vandflyselskabet Nordic Seaplanes er blevet medejer af det spanske flyselskab Surcar Airlines. Nu vil selskabet flyve mellem De Kanariske Øer

Nordic Seaplanes flyver blandt andet rutefly mellem København og Aarhus. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Nordic Seaplanes flyver blandt andet rutefly mellem København og Aarhus. Arkivfoto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

Det danske vandflyselskab Nordic Seaplanes, som har hovedsæde i Aarhus, ekspanderer nu virksomheden.

Nordic Seaplanes er nemlig blevet medejer af det spanske flyselskab Surcar Airlines, og nu er planen, at selskabet vil flyve vandfly mellem flere kanariske øer.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det ene af selskabets vandfly kom til De Kanariske Øer i slutningen af januar i år med henblik på at lave demonstrationsflyvninger for de spanske myndigheder.

'Kæmpe succes'
Direktøren i Nordic Seaplanes, Lasse Rungholm, fortæller til Jyllands-Posten, at flyvningerne har været en succes.

- Surcar Airlines betalte en halv mio. kr. for at få flyet ned, så vi kunne demonstrere over for havnemyndigheder, lodser, politi og den spanske trafikstyrelse. Vi lavede demoflyvninger i fem dage, og det var en kæmpe succes, siger han.

Konkret har Nordic Seaplanes købt 20 procent af Surcar Airlines. Planen er, at vandflyene i første omgang skal flyve med blandt andet forretningsfolk mellem øer som Gran Canaria, La Palma og Tenerife.

Kortere rejsetid
Medstifter og direktør i Surcar Airlines, Gerardo Morales-Hierro, oplyser, at man satser på at få op mod 15.000 passagerer om året ombord på vandflyveren.

Det vurderer han blandt andet på baggrund af, at der vanligt er meget trafik mellem øerne.

I dag tager turen typisk over to timer, hvis man eksempelvis rejser mellem byerne Santa Cruz og La Palma, fordi man også skal til og fra lufthavnene, ligesom der kan være ventetider forbundet med rejsen.

Demonstrationsflyvningerne viste, at man med vandflyveren kunne komme fra havn til havn på 24 minutter, og derfor er turen noget kortere, end man hidtil har været vant til, lyder det.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind