Uge 7 er for mange danskere dén uge på året, hvor skiene endelig kommer op fra kælderen og får lov til at suse ned af snefyldte pister i fuld fart, men for YouTube-stjernen Rasmus Brohave står vinterferien i stedet på hvide sandstrande på eksotiske Bali.
Den 19-årige svenborgenser, der er en af Danmarks førende youtubere, tog nemlig i weekenden sin ven og YouTube-kollega Kristian Kulmbach i hånden og smuttede afsted til den indonesiske ferieø, hvor de skal nyde solen indtil den 19. februar.
Det skriver Rasmus Brohave i en række beskeder til Ekstra Bladet på det sociale medie Instagram, hvor han har delt flere ferie-billeder af turen indtil videre.
På et af billederne kan man blandt andet se den unge youtuber flashe mavemusklerne i et 'postkort for paradis':
Gustav forsøgt røvet på ferien: Det var en forfærdelig oplevelse
Begyndte ferien med madforgiftning
Ifølge Rasmus Brohave er han og Kristian Kulmbach rejst til det eksotiske ferie-paradis for at lave videoer til deres YouTube-kanaler, og så er de samtidig heller ikke helt triste over at slippe væk fra frostgraderne herhjemme.
- Vejret i Danmark er næsten altid for koldt. Til gengæld er Bali næsten for varmt. Indtil videre har her været 30 grader hver dag, lyder det fra Rasmus Brohave, som nyder ferien på trods af den havde en lidt uheldig start:
- Jeg har ligget med madforgiftning det sidste døgn, men jeg er ved at være på toppen igen. Ellers er det gået rigtig godt, og Bali kan klart anbefales, skriver den unge youtuber til Ekstra Bladet.
Dan Rachlin på drengerøvstur: Blev smidt ud af hotellet
Filmer hver dag
Rasmus Brohove har næsten 300.000 følgere på Instagram og mere end to millioner visninger om måneden på sin YouTube-kanal.
De mange følgere skal dog ikke være bange for at skulle undvære Brohave, mens han er på ferie. Når man er en ægte YouTuber er der nemlig sjældent noget, der hedder 'fri'.
- Allerede nu er der tre videoer oppe på min kanal. Vi filmer hver dag hernede, så vi deler alle vores oplevelser med vores følgere, lyder det fra Rasmus Brohave.
Du kan se en række af YouTube-stjernens ferie-billeder herunder:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.