Danske René kåret som årets bedste undervandsfotograf

René B. Andersen har vundet titlen med sit fotografi af vraget HMS Audacious i Irland

Det er med dette fotografi, René Andersen har vundet prisen for året bedste undervandsfotograf i 'vrag'-kategorien. Foto: René Andersen
Det er med dette fotografi, René Andersen har vundet prisen for året bedste undervandsfotograf i 'vrag'-kategorien. Foto: René Andersen

64 meter nede under havoverfladen på bunden af havet ud for Malin Head i Irland. Her ligger vraget af HMS Audacious' kanontårn, og et fotografi af det er netop baggrunden for, at René B. Andersen nu kan kalde sig vinder af titlen som årets bedste undervandsfotograf.

Det er konkurrencen Underwater Photographer of the Year, UPY, der har udnævnt vinderne i en række kategorier. Én af kategorierne er 'vrag', og det er den, danskeren har taget sejren i.

- Jeg havde sendt 20 billeder ind i forskellig stil, for jeg ville sprede min chance for at vinde.

Alligevel troede Rene B. Andersen, at han havde tabt.

- Det tog mig to dage at finde ud af, jeg havde vundet, fordi mailen var endt i spam-indbakken. Så det var så surrealistisk, fordi jeg i dagene forinden havde gået og sparket mig selv over, hvor dårligt det var, at jeg ikke havde fået en pris. Og så havde jeg mailen hele tiden.

Juryen havde store rosende ord til danskeren:

'Så simpelt, men så kraftfuldt; den yderligere belysning af tårnet og dykkeren perfekt placeret. Konkurrencen i kategorien var meget stærk i år, det er en fortjent vinder, og det er forfriskende at læse anerkendelsen til Leigh Bishops banebrydende arbejde.'

Taget med selvudløser
René B. Andersen, der kommer fra Slagelse, foretog turen til Irland i juli sidste år. Efter at have dykket de mange meter ned til vraget stillede han et kamerastativ op på havbunden, indstillede kameraet til at selvudløse hvert sekund, hvorefter han selv svømmede op bag ved kanontårnet med et stort lys.

- Man har ikke så lang tid på grund af dybden, så da vi endelig kom derned, skyndte jeg mig over for at sætte stativet op og tage billedet.

Det er derfor René B. Andersen selv, man kan se i baggrunden af billedet.

- Det var anden gang, jeg tog derover, fordi vragene er så fantastiske.

Det var derfor også planen at tage billeder til fotokonkurrencen, og René B. Andersen havde derfor planlagt opstillingen og kompositionen i billedet forinden.

Hans inspiration til billedet var den berømte opdagelsesrejsende Leigh Bishop, der også var undervandsfotograf, som netop har taget et velkendt sort/hvid-billede af HMS Audacious.

Her er redningsfolket i aktion i grotten, hvor turister nu strømmer til. Foto: Soe Zeya Tu/Reuters Ferie - 28. nov. 2018 - kl. 08:16 Efter redningsaktion: Turister strømmer til verdensomtalt grotte

Artiklen fortsætter herunder ...

Her ses René Andersen i færd med at tage billedet. Foto: Rick Ayrton
Her ses René Andersen i færd med at tage billedet. Foto: Rick Ayrton

Dykker fem gange årligt
René B. Andersen har aldrig taget et fotokursus, voksede ikke op med en familie af dykkere eller fotografer, og hans kone har heller ikke interessen for hobbyen.

Alligevel er den 44-årige så bidt af undervandsfotografiet, at han omkring fem gange hvert år rejser til fjerne destinationer for at dykke og fotografere under vandet.

- Jeg skal faktisk til Norge på søndag, så er jeg går og er i 'pakkemode,' fortæller han.

Hans interesse opstod, da han tog et prøvedyk i år 2000 i Grækenland og senere tog til det Røde Hav for at dykke.

- Her tog jeg et lille kompakt kamera med et plastik-undervandshus. Det fængede fuldstændigt. Efterfølgende kunne jeg bare mærke på mig selv, at jeg skulle ud og have mit eget udstyr.

Det udbyggede sig lige så stille, sådan at han nu rejser med 85 kilo i bagagen, når han tager ud i verden for at dykke.

Her ses det verdensberømte 'blå hul' ud for landet Belize i Mellemamerika. I Australien har man konstateret et 'blåt hul', der muligvis er endnu ældre og større. Se billedet af det australske 'blå hul' nede i artiklen.(Foto: All Over Press) Ferie - 8. nov. 2017 - kl. 07:41 Mystisk blåt hul ved Australien: Dykker er forundret over hvad han fandt i hullet

Dårlig på land
Ifølge René B. Andersen er han ikke meget værd som fotograf på land.

Der bliver som regel bare trykket på 'auto.'

Det er under vandet, at han har sine talenter, og selvom det er selvlært, så er det blevet så stor en passion, at det nu nærmest gør ondt at dykke uden kameraet.

- Jeg tog engang et tillægs-dykkerkursus, hvor jeg dummede mig. Jeg tænkte, at det ville være nemmere at fokusere på kurset, hvis jeg efterlod mit kamera på land. Da vi kommer derud, viser det sig at være det flotteste vrag med en fiskestime, der bare svømmer lige op over hovedet. For pokker altså. Det var det bedste motiv, og så lå mit kamera inde på land, griner René B. Andersen.

René B. Andersen er til daglig tekniker på et olieraffinaderi.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere