Annonce:
Annonce:

Danskere er ramt af hackerangreb hos British Airways

En del danskere kan have fået stjålet kreditkortoplysninger under hackerangreb hos British Airways

Også danske flypassagerer har fået stjålet deres kreditkortoplysninger. Foto: AP
Også danske flypassagerer har fået stjålet deres kreditkortoplysninger. Foto: AP
Annonce:
Følg Ferie

En del danskere er berørt af et nyligt hackerangreb hos luftfartsselskabet British Airways, hvor oplysninger fra flere end 380.000 kreditkort blev stjålet.

Det oplyser betalingsselskabet Nets, der blandt andet ejer dankortet.

- Vi har fået mange henvendelser i dag fra danskere, der er blevet kontaktet direkte af British Airways, fordi deres kort sandsynligvis er blevet hacket.

- De kort får vi udskiftet sammen med bankerne, fordi der er en risiko for, at de er blevet berørt, siger pressechef Søren Winge.

Flyselskab hacket: 380.000 kunders kreditkortoplysninger stjålet

Han kan endnu ikke sige, hvor mange danskere der er ramt af hackerangrebet.

- Det er svært at vurdere, men vi undersøger sagen og er ekstra opmærksomme på, om kort fra danskere kan blive misbrugt, hvis de er anvendt der, siger Søren Winge.

Annonce:

Det britiske luftfartsselskab oplyste torsdag, at de mange kreditkortoplysninger blev stjålet under et hackerangreb i perioden mellem 21. august og 5. september.

De stjålne oplysninger tæller ud over kreditkortoplysninger blandt andet navne, adresser og e-mail-adresser, men ikke detaljer om rejsemål og pas.

Her er de 20 mest sikre flyselskaber - og nogle af de dårligste

British Airways har kontaktet de berørte kunder og oplyser, at det kun er kunder, der har booket billetter i den periode, som bør kontakte deres bank eller kortleverandør for at skifte kort.

Administrerende direktør Alex Cruz siger til BBC, at flyselskabet er meget ked af hackerangrebet og undskylder over for sine kunder.

Han forklarer, at hackerne ikke er brudt gennem flyselskabets kryptering på hjemmesiden, men alligevel har fået adgang til de følsomme oplysninger.

- Der var andre metoder, meget sofistikerede forsøg, som kriminelle anvendte for at få fat i dataene. Det gav ulovlig adgang til vores systemer. Det var meget sofistikeret, siger Alex Cruz til BBC.

Flyselskabet lover at kompensere for alle økonomisk tab, som kunderne har haft, hvis deres oplysninger er blevet misbrugt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

DAGENS EB+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: