Danskerne elsker ø-ferie: Her er forklaringen

Danskerne tager på ø-ferie som aldrig før. Nye trafiktal viser sommerrekorder på tre ud af syv færgeruter

Danskerne har virkelig taget øerne til sig denne sommer. Foto: Cafe Misty
Danskerne har virkelig taget øerne til sig denne sommer. Foto: Cafe Misty
Følg Ferie

Sommerferien 2016 blev den rene Robinson Ekspeditionen. Danskerne har nemlig taget ø-ferien til sig i stor stil. Det viser nye tal fra rederiet Færgen, der opererer syv ruter til de danske øer.

På alle syv ruter har rederiet oplevet vækst og på tre af ruterne er der endda tale om en rekordsommer, hvor juli blev den absolut største rejsemåned.

Hos rederiet bemærker slags- og marketingschef Lindy Kjøller også, at danskerne har taget øerne til sig som sommerdestination. Han forklarer udviklingen sådan her:

- Vi ved, at danskernes foretrukne feriedestination er Danmark, og det vi primært søger er kystlivet, naturoplevelser og fred og ro. Det er præcis det, som øerne tilbyder, siger Lindy Kjøller.

Danmark er dejligst
Lindy Kjøllers forklaring løber fint i tråd med en undersøgelse foretaget i samarbejde mellem VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Undersøgelsen viser, at danskerne opfatter Danmark som den mest attraktive kyst- og naturdestination i Nordeuropa, og at den danske natur, kystlivet samt ro og tryghed spiller en afgørende rolle i valget af feriedestination.

I alt fragtede rederiet Færgen i juli 2016 751.978 passagerer til og fra øerne, hvilket er en stigning på 4,3 procent sammenlignet med juli 2015.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag