Danskerne tager i stigende grad på lange flyrejser

Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 procent på fire år. Der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter

Rejsende fra danske lufthavne rejser mere og længere væk end for fire år siden. Foto: Mogens Flindt
Rejsende fra danske lufthavne rejser mere og længere væk end for fire år siden. Foto: Mogens Flindt

Når danskerne og andre rejsende tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2001-3000 km væk. Det antal kilometer svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse.

Denne type rejse tog 4,3 millioner flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 procent. Det skriver Danmarks Statistik.

Se også: Nyt flyselskab: Billetterne revet væk

Næsthøjeste vækst har været rejser, som går 3001-5000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 procent på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes af Danmarks Statistik som lange flyrejser.

- Alle typer flyrejser - både de korte og de lange - har oplevet vækst i årene 2014-2018. Men væksten har været mindst i skalaens yderpunkter. Det er de mellemlange og lange rejser, som står for størstedelen af væksten, forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af persontransportstatistikken
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af persontransportstatistikken

Lavest vækst blandt korte flyrejser
Den laveste vækst i perioden findes blandt de helt korte flyrejser på indtil 550 km. Antallet af disse er steget med 7 procent.

- Disse udgør en type af flyrejser, som det da også er klart lettest at finde realistiske og mere klimavenlige alternativer til såsom for eksempel bil, bus eller tog, og man kan spekulere i, om dette er årsagen til den relativt beskedne vækst, siger chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen.

En forklaring på, at der er vækst i de lange ruter er også priserne. I løbet af 2010'erne faldt stort set alle priserne på flybilletter, hvor langdistanceruter havde det største prisfald. For eksempel faldt prisen på en flybillet fra Billund til Beijing, ifølge Travelmarket, med hele 47 procent fra 2010 til 2019.

Se også: Flypriserne faldt dramatisk i 2010'erne

Danskerne flyver til udlandet, kører bil herhjemme
Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser også, at når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 procent af rejserne og bilen på 15 procent af rejserne. De resterende 4 procent udgøres af busser, tog og skibe.

Når ferien holdes i hjemlandet, vælger danskerne bilen på 71 procent af rejserne og flyet på 16 procent af rejserne. De resterende 13 procent udgøres af busser, toge og skibe.

Flyselskabet Qantas ligger i front, når det kommer til sikkerhed i luften. Foto: Qantas Ferie - 3. jan. 2020 - kl. 16:51 Her er de mest sikre flyselskaber

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere