Danskerne tør ikke vente: Her er der snart udsolgt

Mange danskere er tidligt ude med at booke sommerhus i år

Normalt er det de tyske turister, der er hurtigst til at booke sommerhus på Bornholm. Sådan er det ikke i år. Foto: Colourbox
Normalt er det de tyske turister, der er hurtigst til at booke sommerhus på Bornholm. Sådan er det ikke i år. Foto: Colourbox

Sidste år gik tusindvis af danskere forgæves, da de ville leje sommerhus.

Frygten for at rejse ud i verden, fik mange til at blive hjemme, og det satte sommerhusmarkedet under pres.

Det samme kan ske i år, men nu ser folk ud til at have lært lektion og ved, at det gælder om at være ude i god tid. Flere feriehusudlejningsbureauer melder om, at der allerede nu bookes løs i sommerferieperioden.

Det kan eksempelvis mærkes på Bornholm, hvor Per Ole Petersen fra Sol og Strand fortæller til TV 2 Bornholm, at det særligt i højsæsonens uge 29 og 30 kan være svært at finde et ledigt hus:

- Vi har haft opringninger, hvor folk ringer og tror, at der er noget galt med vores hjemmeside, fordi der ikke er noget ledigt.

Flere bornholmske bureauer oplever samme tendens, skriver TV 2 Bornholm.

Fødevarestyrelsen har givet en dyrepark i Silkeborg lov til at beholde sine to mink. Arkivfoto: Sergei Grits/Ritzau Scanpix Ferie Jubel i dyrepark: - Vi må beholde vores mink

Myndighederne fraråder for tiden alle rejser til udlandet.

Kæmpe stigning
Danskerne booker sommerhus langt tidligere end normalt, forklarer feriehusudlejningsbureauer nærmest i kor.

Det ser man, hvis man sammenligner antallet af udlejede ferieuger i juli i henholdsvis november 2020 og 2019. Mens der 30. november sidste år var udlejet 12.500 ferieuger til danskere for den kommende juli, havde danskerne kun bestilt 5100 ferieuger på samme tidspunkt året før.

Det forklarer Carlos Villaro Lassen, der er adm. direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, til Politiken:

- Danskerne er tidligt ude, men det er ikke sikkert, at vi slår rekorden fra juli 2020.

Carlos Villaro Lassen henviser til, at der sidste år blev udlejet dobbelt så mange sommerhuse til danskere som normalt.

Der er 215.000 sommerhuse i Danmark. Omkring 40.000 bliver brugt til udlejning.

Et stenrev er en samling af sten på havbunden. På billedet ses et stenrev ved Liseleje få kilometer fra Hundested. Arkivfoto: Peter Hove Olesen Ferie Sjællandsk rev var forsvundet: Nu skal det genetableres

73 kommentarer
Vis kommentarer