Danskerne vil væk fra vinteren: Nu ryger de sidste julerejser til solen

Danskerne er ikke i tvivl - solunderskuddet skal indhentes i jule- og nytårsdagene

Der er stadig ledige pladser på Gran Canaria. Foto: AP
Der er stadig ledige pladser på Gran Canaria. Foto: AP

Når valget står mellem julesol eller julesul, så er rigtig mange danskere slet ikke i tvivl. De vil væk fra vinteren og indhente solunderskuddet i jule- og nytårsdagene.

Danmarks største rejsearangører melder knald på julesalget.

Hos Spies er 9 ud af 10 rejser med afrejse i perioden fra den 19. til den 31. december solgt. Hos TUI melder man, at 8 ud af 10 julerejser er solgt.

Se også: Amerikansk by stemmer ja til alkoholforbud: Vil ikke have flere turister i byen

- Vi har haft et rigtigt stærkt julesalg og ligger 13 procent over samme periode som sidste år. Vi kan stadig mærke, at danskerne er sultne efter sol og varme efter sommeren og efteråret, hvor vejret skuffede mange, siger pressechef hos TUI Nikolai Johnsen til Ekstra Bladet.

Spies oplyser i en pressemeddelelse, at man sidste år på samme tid havde solgt 8 ud af 10 rejser, og man altså også er foran på julesalget.

De Kanariske Øer er stadig ledige
Hos TUI er den nye caribiske destination Punta Cana ved at være komplet udsolgt. Billetterne til Kap Verde er også ved at være væk, mens der stadig er pladser på De Kanariske Øer - især på Gran Canaria, fordi TUI sender så mange fly derned.

Se også: I denne by er der flere døde end levende

Hos Spies fortæller kommunikationschef Torben Andersen i en pressemeddelelse, at 70 procent af selskabets jule- og nytårsrejser går til De Kanariske Øer. Også hos Spies er der stadig ledige pladser til Gran Canaria.

- Men solhungrende fra hele Nordeuropa har dog øjnene skarpt rettet mod danskernes forestrukne feriested om vinteren, så allerede nu er der mangel på gode hoteller til den rigtige pris, siger Torben Andersen.

Billigt i Egypten
TUI forklarer, at man får mest for pengene i Egypten, der så småt er ved at komme tilbage igen.

- Men man skal stadigvæk nok ikke regne med at løbe ind i sin nabo, siger Nikolai Johnsen.

Torben Andersen fra Spies fortæller, at hvis man er en familie på fire, der ønsker at holde juleferie i Hurghada i Egypten, så er man for sent ude. Tenerife er også ved at være udsolgt hos Spies.

Se også: Nye priser på vej: Nu bliver det MEGET billigere at komme til Bornholm

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen