De skøreste hoteller: Her er der robotter, ufoer og hunde

Hoteller kan være en lige så stor oplevelse som selve stedet, man besøger - her er en række af de mere skøre

Verden er fyldt med skøre hoteller. Her er nogle af dem. Foto: PR
Verden er fyldt med skøre hoteller. Her er nogle af dem. Foto: PR

I de fleste tilfælde er et hotel blot et sted, hvor man sover, når man træt vender hjem fra en dag fyldt med oplevelser. Men i enkelte tilfælde er selve hotellet også en unik oplevelse i sig selv. Sammen med rejsesøgemaskinen Momondo bringer Ekstra Bladet her en liste over ti af de skøreste hoteller i verden, der helt sikkert vil give dig endnu mere at tale om, når du vender hjem fra ferien.

1. Treehotel, Harads, Sverige
På Treehotel kan du overnatte i svenske trætoppe. Hvert værelse har sit helt særlige design. Man kan blandt andet overnatte i ufoen, fuglereden er spejlkuben. Hvis man vil have en helt særlig oplevelse, kan man booke sin overnatning i perioden med midnatssol.

 

2. Whitepod Hotel, Les Giettes, Schweiz
Whitepod Hotel ligger i de schweiziske bjerge, hvor du kan overnatte i et iglo-formet telt. Her kan man virkelig trække stikket og nyde den friske bjergluft, men man nyder udsigten og stilheden. Der er 15 telte, og hvert telt har bjergudsigt, brændeovn og adgang til bar- og wellness-området.

Se også: Paris opruster superriges sikkerhed: Vil undgå endnu et Kardashian-røveri

3. Conestoga Ranch, Garden City, Utah
Er der en cowboy gemt i maven, så giver Conestoga Ranch mulighed for en smagsprøve på livet i det vilde vesten. Der er prærievogne, ildsteder og imponerende natur. Der er i høj grad tal om glamping (luksus-camping), for der er dobbeltsenge bag teltgardinerne og elektricitet til køleskab og mobil.

 

4. Jumbo Stay, Stockholm, Sverige
På Jumbo Stay får du mulighed for at overnatte i en vaskeægte jumbojet - her er der tale om en ombygget Boeing 747-212B fra 1976. Hotellet har to unikke suiter; cockpit-suiten i fronten og black box-suiten i den bagerste del. Hotellet ligger nær ved Arlanda Lufthavn.

 

5. Henn-na Hotel, Sasebo, Japan
Japan er kendt for mange mærkelige ting - og de har natuligvis også et skørt hotel. På Henn-na Hotel er det robotter, der tager imod dig, og uanset om du skal have båret din bagage op til værelset, bestille en tax eller forhøre dig om vejrudsigten, er det robotter, der hjælper dig.

Se også: Er du nedtrykt? Derfor bør du blive nudist

6. Hotel de Glace, Quebec, Canada
Der findes ishoteller mange steder i verden - også i Canada. På Hotel de Glace bor man i et univers af sne og is kun fire kilometer uden for Quebec. Men det er ikke så tænderklaprende, som det lyder. Der nemlig sørget for varme tæpper og puder på værelserne.

 

7. Book and Bed, Tokyo, Japan
Er du en bogorm, så er Book and Bed på 7. etage i et højhus til dig. Her kan du booke en seng i noget, der minder om en krydsning mellem en sovesal og et bibliotek. Hver køjeseng er skjult bag rækker af hylder med bøger på både japansk og engelsk. Og hvis du nyder at falde i søvn til en god bog, så er dette stedet.

 

8. V8 Hotel, Böblingen, Tyskland
De fleste har prøvet at sove på bagsædet af en bil - i hvert fald som lille, når man var på kør selv-ferie med familien. Men savner du fornemmelsen af at sove i bil uden at være krøllet helt sammen, så er V8 Hotel i Stuttgart måske noget for dig. Det er et rendyrket bilhotel med 10 forskellige bilsuiter, som er indrettede med velkendte mærker og modeller eller som et autoværksted.

 

9. Dog Bark Park Inn, Cottonwood, Idaho
Dog Bark Inn er en bed and breakfast, som efterhånden er blevet et vartegn for staten Idaho. Her man er gået helt i hundene. Hundetemaet går nemlig igen både indenfor og udenfor. Hundens hoved er indrettet som en hyggelig hems med soveplads i snuden. Fra hotellet er der udsigt til bjerge og prærie.

 

10. The Queen Mary Hotel, Long Beach, Californien
Vil du gerne mærke historiens vingesus, når nu lægger dig til at sove, så er hotelskibet Queen Mary noget for dig. Queen Mary er eet pensioneret passagerskib, der havde sin jomfrurejse den 27. maj 1936. Skibet ligner til forveksling sin forgænger, det verdenskendte Titanic, men var langt mere succesfuld med 1001 krydsninger af Atlanten. Siden 1967 har Queen Mary ligget stille i Long Beach.

Se også: Danskerne vender tilbage til 'fallit'-land

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere