Den virkelige 'klatretøs': Emma vil bestige 49 bjerge på et år

- Jeg bliver fattig af det, lyder det fra Emma Svensson, som vil bestige det højeste bjerg i alle de europæiske lande på et år

Emma Svensson har allerede formået at bestige det højeste bjerg på listen, som er Elbrus i Rusland. Foto: Privat
Emma Svensson har allerede formået at bestige det højeste bjerg på listen, som er Elbrus i Rusland. Foto: Privat

For et år siden var Emma Svensson nybegynder i bjergbestigning, men alligevel har hun nu kastet sig ud i et klatre-projekt uden lige.

Inden den 1. august 2018 vil Emma nemlig - efter planen - have formået at bestige det højeste bjerg i alle europæiske lande på blot et år. Det fortæller den svenske modefotograf til Ekstra Bladet:

- Jeg vil gerne udfordre mig selv. Jeg rejser allerede meget, så det her er chancen for at se en masse steder, som jeg aldrig ville have mulighed for ellers. Derudover hører man ofte kun historier om bjergbestigning fra profesionelle mandlige eventyrere, så jeg vil gerne fortælle historier fra en kvindes perspektiv og måske inspirere andre. Det kan godt være, jeg aldrig bliver en professionel eventyrer, men jeg kan gøre det her.

Emma begyndte at klatre sidste sommer, da hun efter et brud pludselig havde en masse fritid. Da hun den 1. august sidste år nåede op på toppen af Ruslands største bjerg, Elbrus, som er 5.642 meter højt, fik hun idéen om det usædvanlige projekt.

- Da jeg kom hjem fra Elbrus, følte jeg mig rastløs, så jeg lavede en hurtig research for at finde ud af, om det overhovedet ville være muligt, og to timer senere beluttede jeg mig for at gøre det.

Se også: Jesper købte flybillet til 1 krone: Spies annullerede rejsen

Ikke tid til at nyde det
Projektet betyder, at Emma skal nå at bestige 49 bjerge i 51 lande, da bjerget Mont Blanc ligger på grænsen af Italien og Frankrig, og Mount Korab ligger på grænsen mellem Albanien og Makedonien.

Indtil videre har hun formået at bestige 26 bjerge i lande såsom Spanien, Andorra, Portugal og Kroatien, men selvom det måske lyder som et sandt eventyr at rejse Europa rundt, følger der også svære ting med, fortæller Emma:

- Jeg troede, at et et år ville være mere end rigelig tid, men det er det overhovedet ikke. Jeg har en virkelig presset kalender for at få det til at hænge sammen med mit almindelige liv, og derfor er der ikke meget tid tilbage til at nyde bjergbestigningen. For det meste klatrer jeg i ti timer, så kører jeg ti timer for at sove i fire timer, før jeg så skal gøre det hele om igen.

49 bjerge på 365 dage betyder en presset kalender, og derfor er det svært for Emma at nå at nyde det hele. Foto: Privat
49 bjerge på 365 dage betyder en presset kalender, og derfor er det svært for Emma at nå at nyde det hele. Foto: Privat
 

- Jeg bliver fattig
Derudover er det også en dyr omgang at blive den første svensker nogensinde til at bestige alle de europæiske landes højeste bjerg på et år, fortæller hun:

- Da det var en meget spontan beslutning, havde jeg ikke sparet op på forhånd, og det er altså dyrt at bestige bjerge. Ekspeditionen til Grønland kommer til at koste omkring 20.000 euro (knap 150.000 danske kroner), så jeg bliver fattig af det her projekt, griner svenskeren.

Selvom planen officielt er at bestige 49 bjerge, vil Emma faktisk bestige endnu flere end det, da der er nogle nogle gråzoner i planlægningen.

- Fx er Teide på Tenerife det højeste bjerg i Spanien, men geografisk set er det ikke en del af Europa. Det højeste bjerg på fastlandet i Spanien er Mulhacen. Så derfor bestiger jeg begge bjerge for en sikkerheds skyld, forklarer hun.

Nogle bjerge bliver dog lettere end andre for den svenske bjergbestiger. Fx bliver hendes besøg i Danmark nok en forholdsvis overkommelig opgave, da Danmarks højeste bjerg, Møllehøj, blot er 171 meter højt. Møllehøj er derfor det tredjelaveste bjerg på Emmas liste. Det laveste bjerg er Vaticanhøjen på 76 meter i Vatikanstaten.

- Jeg har allerede lært utrolig meget af det, og jeg er meget taknemmelig for, at jeg har muligheden, lyder det.

Emmas 'klatre-kalender' (dato ud for de bjerge, hun har formået at bestige):

Rusland | Elbrus | 5642 m | 1 aug 2017

Frankrig og Italien | Mont Blanc | 4810 m | 17 aug 2017

Schweiz | Dufourspitze | 4634 m

Østrig | Grossglockner | 3798 m

Spanien | Mulhacén | 3478 m | 17 sep 2017

Tyskland | Zugspitze | 2962 m

Andorra | Coma Pedrosa | 2943 m | 19 sep 2017

Bulgarien | Musala | 2925 m | 1 oct 2017

Grækenland | Mount Olympus | 2918 m | 27 sep 2017

Slovenien | Triglav | 2864 m | Oct 7 2017

Albanien og Makedonien | Mount Korab | 2764 m

Kosovo | Đeravica + Rudoka e Madhe | 2656 m + 2658 m

Slovakia | Gerlachovský štít | 2654 m

Liechtenstein | Grauspitz | 2599 m | 13 sep 2017

Rumænien | Moldoveanu Peak | 2544 m | 3 oct 2017

Montenegro | Zla Kolata | 2534 m

Polen | Rysy | 2499 m

Norge | Galdhøpiggen | 2469 m

Bosnien-Hercegovina | Maglić | 2386 m | 24 sep 2017

Serbien | Midžor | 2169 m | 26 sep 2017

Island | Hvannadalshnúkur | 2110 m

Sverige | Kebnekaise | 2098 m

Ukraine | Mount Hoverla | 2061 m

Portugal | Torre Mountain | 1993 m | 18 sep 2017

Cypern | Olympus | 1952 m

Kroatien | Dinara | 1830 m | 23 sep 2017

Tjekkiet | Sněžka | 1603 m

Finland | Halti | 1325 m

Storbritannien | Ben Nevis | 1345 m

Wales | Snowdon | 1085 m

Irland | Carrauntoohil | 1038 m | 26 okt 2017

Tyrkiet | Mahya Dağı | 1031 m | 30 sep 2017

Ungarn | Kékes | 1014 m

England | Scafell Pike | 978 m

Nordirland | Slieve Donard | 850 m | 25 okt 2017

San Marino | Monte Titano | 739 m | 8 oct 2017

Belgien | Signal de Botrange | 694 m | 28 oct 2017

Luxembourg | Kneiff | 560 m | 28 oct 2017

Moldova | Bălănești Hill | 430 m

Hviderusland | Dzyarzhynskaya Hara | 345 m | 22 aug 2017

Holland | Vaalserberg | 322 m | 28 oct 2017

Estland | Suur Munamägi | 318 m | 20 aug 2017

Letland | Gaiziņkalns | 311 m | 20 aug 2017

Litauen | Aukštojas Hill | 293 m | 21 aug 2017

Malta | Ta’ Dmejrek | 253 m

Danmark | Møllehøj | 170 m | 23 oct 2017

Monaco | Chemin des Révoires | 161 m | 14 sep 2017

Vaticanstaten | Vatican Hill | 76 m | 8 oct 2017

Ekstra bjerge:

Tyrkiet | Mount Ararat | 5137 m

Georgien | Shkhara | 5068 m

Azerbaijan | Mount Bazardüzü | 4466 m

Armenien | Mount Aragats | 4090 m

Italien | Gran Paradiso | 4061 m | 15 aug 2017

Spanien | Teide | 3718 m

Grønland | Gunnbjørn Fjeld | 3694 m

Portugal | Mount Pico | 2351 m

Holland | Mount Scenery | 887 m

Færøerne | Slættaratindur | 880 m

Se også: Havde det rigtige navn: Joe fik gratis rejse til Mallorca

1 af 4 Foto: Privat
2 af 4 
3 af 4 Foto: Privat
4 af 4 Emma Svensson har allerede formået at bestige det højeste bjerg på listen, som er Elbrus i Rusland. Foto: Privat
kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen