Denne nye lufthavn har verdens højeste missilskjold

Lufthavnen ligner et futuristisk rumskib, der er landet i ørkenen

Missilskjoldet er hele 25 meter højt. Foto: Ritzau Scanpix/Abir Sultan
Missilskjoldet er hele 25 meter højt. Foto: Ritzau Scanpix/Abir Sultan

For 2,8 milliarder kroner har Israel fået sig en ny lufthavn.

Den rumskibslignende Ilan and Asaf Ramon International Airport er beliggende i Negev-ørkenen nær Eilat i det sydlige Israel og skal servicere de mange badegæster i feriebyen - blandt andet med flyvninger fra SAS.

Mens lufthavnen - udover sit futuristiske udseende - minder om de fleste lufthavne rundt om i verden, så har Ilan and Asaf Ramon International Airport en helt speciel feature.

Den har ifølge lokale medier verdens højeste missilskjold på hele 25 meter.

Det skriver Daily Mail.

Se også: Vildt Supersonic-fly: København til New York på to timer

Artiklen fortsætter herunder ...

Lufthavnen blev taget i brug den 21. januar. Foto Ritzau Scanpix/Amir Cohen
Lufthavnen blev taget i brug den 21. januar. Foto Ritzau Scanpix/Amir Cohen
 

Beskytte mod terrorisme
Lufthavnen breder sig over fem kvadratkilometer og med sin lokation i Negev-ørkenen, befinder den sig ikke langt fra Gaza-striben.

Det er netop derfor, israelerne har anset det for at være nødvendigt at bygge et stort missilskjold over lufthavnen.

Det skal nemlig beskytte mod mulige terrorangreb, siden der jævnligt fra begge sider bliver fyret missiler over grænsen mellem Gaza og Israel.

Ilan and Asaf Ramon International Airport er opkaldt efter Ilan Ramon, der er den første og eneste israelske astronaut, og åbnede den 21. januar som en erstatning for Eilat City Airport og Ovda Airport.

Flyselskaber som Ryanair, Wizz Air, Easyjet, Finnair og skandinaviske SAS vil begynde flyvninger til den nye lufthavn.

Royal Version 001 kan sejle helt op til 115 kilometer i timen. Foto: PR Ferie - 8. feb. 2019 - kl. 07:34 Få denne futuriske luksusbåd til 1,6 millioner

1 af 3 Lufthavnen er bygget i et futuristisk design og ligner nærmest et rumskib, der er landet i ørkenen. Foto: Ritzau Scanpix/Ronen Zvulun
2 af 3 Lufthavnen skal give bedre adgang til det Røde Hav. Foto: Ritzau Scanpix/Ronen Zvulun
3 af 3 Missilskjoldet er hele 25 meter højt. Foto: Ritzau Scanpix/Abir Sultan
21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere