Derfor skal du ikke stole på hotelstjernerne

Det er langt fra altid, at antallet af stjerner lever op til hotellets egentlige standard

Der er stor forskel på, hvad antallet af stjerner betyder. Foto: Colourbox
Der er stor forskel på, hvad antallet af stjerner betyder. Foto: Colourbox
Følg Ferie

Det er altid en svær øvelse at finde det bedste hotel til den billigste pris.

Der er mange ting at tage stilling til, og derfor skeler de fleste af os mod hotelstjernerne, men netop dem kan man ikke altid bruge som målestok for kvaliteten.

Der er nemlig ofte stor forskel på, hvordan et hotel får tildelt sine stjerner.

Forskel fra land til land
I nogle lande er det hotellerne selv, der vurderer, hvor mange stjerner de er værd. Desuden er der tit forskelle fra land til land på, hvad det kræver at opnå et bestemt antal stjerner.

Rejseoplevelsen kan med andre ord blive blive skuffende, hvis virkeligheden ikke stemmer overens med forventningerne, forklarer presseansvarlig hos rejsesøgesiden Momondo, Lasse Skole Hansen:

- Forventningerne er ofte sat af antallet af hotelstjerner, men det er langt fra så standardiseret, som vi går og tror. Derudover kan hotellets egne billeder vise sig langt fra virkeligheden, for lige så vel som vi tilføjer flotte filtre på vores Instagram-billeder, kommer hotellernes officielle billeder også ofte gennem den store maskine, siger Lasse Skole Hansen.

Andre gæsters anmeldelser
Heldigvis behøver man ikke længere udelukkende at booke hoteller på baggrund af hotelstjerner.

I dag kan man ved hjælp af sider som Tripadvisor og Yelp samt anmeldelsesfunktioner på en lang række rejsesøgemaskiner få en lang række af gode informationer, når man er på udkig efter et hotel.

Momondo har lavet en undersøgelse, der viser, at det især er den unge del af befolkningen, der er gode til at benytte anbefalinger fra andre.

57 procent af danskerne mellem 18 og 35 år svarer, at brugeranmeldelser i høj grad eller i meget høj grad har indflydelse på deres valg af hotel.

Tallet er en hel del lavere hos de 56 til 65-årige, hvor kun 28 procent påvirkes af brugeranmeldelser.

- Der gemmer sig ofte nogle gode perler blandt hoteller med få eller ingen stjerne, men hvor stemningen og servicen for eksempel er i top. Det er sådan noget, der ofte afspejles i andre brugeres anmeldelser. Omvendt har mange nok prøvet at føle sig taget ved næsten på et fire-stjernet hotel, siger Lasse Skole Hansen.

Et af verdens vidundere smuldrer væk - men du kan hjælpe  

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?