Det her bliver det største feriehit i 2016

Camping, krydstogt og yoga – der er mange måder at holde ferie på, men en ferieform overgår dem alle i 2016

Storbyferien bliver det store hit i 2016. (Foto: valcker/Flickr)
Storbyferien bliver det store hit i 2016. (Foto: valcker/Flickr)

Én ferie er over dem alle for nu at omskrive Ringenes Herre-forfatteren Tolkiens vers om herskerringen. En ferieform bliver nemlig mere populær i 2016 end alle andre.

I en ny international undersøgelse foretaget af rejsesøgemaskinen Momondo.dk planlægger danskerne nemlig en speciel type ferie i 2016: Storbyferien.

Se også: 10 tips til fede storbyer du IKKE har besøgt

40 procent af danskerne svarer, at de har planer om et besøg i en storby.

– Storbyferien er en meget alsidig og fleksibel ferieform, der passer til alt fra par og vennegrupper til børnefamilier. Og så byder storbyerne på så mange forskellige oplevelser, at der altid er  noget nyt at udforske – uanset om man er af sted i en weekend eller i en hel uge, og om man har været i den pågældende by før, siger Lasse Skole Hansen, der er Momondos danske presseansvarlige i en pressemeddelelse.

Populært i hele Norden

Men det er ikke kun i Danmark, at storbyferien er et hit. Hvis man sammenligner danskernes ferieplaner med vores nordiske naboer i Finland, Norge og Sverige, er det tydeligt, at storbyferien hitter i hele Norden.

Henholdsvis 45, 43 og 39 procent af finnerne, nordmændene og svenskerne svarer i undersøgelsen, at de planlægger at tage på storbyferie i løbet af 2016.

– Nok er der forskelle på de nordiske lande, men vores ferievaner er rimeligt ens. Vi nordeuropæere er velsignet med rigtig mange billige flyafgange til de europæiske storbyer, som man i øvrigt kan nå på en kort flytur. Ser man uden for Nordeuropa, er tendens, at strandferien er langt den mest populære rejseform, siger Lasse Skole Hansen.

Strand og sommerhus

Strandferien er dog også populær her i det kolde nord. Strandferie og ferie i sommerhus i Danmark ligger nemlig lige efter storbyferien med henholdsvis 34 og 27 procent.

Se også: Bandlyst fra at flyve: Tævede sin gravide kone foran børnene

Især blandt de unge mellem 18 og 22 år er strandferierne et hit. Her det 42 procent, der har planer om at bruge ferien på solbadning ved vandet – mod 23 procent af de ældre mellem 56 og 65 år.

Til gengæld tegner det omvendte billede sig, når det gælder sommerhusferien. 18 procent af de unge mod 22 procent af de ældre skal på den type ferie i år.

(Foto: YouTube) Ferie - 1. mar. 2016 - kl. 16:15 Valgkamp i luften: Sådan vinder flypassagerer gratis rejse

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere