Det her må du aldrig gøre med din telefon i en lufthavn

Selv om de er praktiske i nødens stund, kan det være risikabelt at lade sin telefon op via USB-porte i en lufthavn

Gør du dette i en lufthavn? Det kan være farligt for din datasikkerhed. Foto: Colourbox
Gør du dette i en lufthavn? Det kan være farligt for din datasikkerhed. Foto: Colourbox

Er du et offentligt sted som eksempelvis en lufthavn, og mangler din telefon strøm, kan det være særdeles fristende at plugge telefonen i usb-udgangen for at lade den op.

Men det er en risikabel affære.

Det fortæller en amerikansk it-ekspert til mediet Forbes.

- At plugge til en offentlig USB-lader svarer til at finde en tandbørste i en vejside og beslutte sig for at putte den i munden, siger eksperten Caleb Barlow, som er vicepræsident ved X-Force Threat Intelligence hos IBM Security.

- Du har ingen idé om, hvor den har været. Og husk, at den USB-port kan videreformidle data, siger han.

Se også: Hotel roses: Serverede morgenmad midt om natten til fastende gæst

Cyberkriminelle kan modificere USB-udgangene til at installere malware på din telefon uden din viden, ligesom de også kan downloade data fra din telefon, uden at du ved det.

Egen oplader
For at undgå at udsætte din datasikkerhed for potentiel risiko, er det ifølge eksperten en god idé at medbringe sin egen oplader, som man i stedet sætter i en stikkontakt. Alternativt skal man anskaffe sig en powerbank og bruge den.

Hvis du insisterer på at bruge offentlige USB-porte, anbefaler Caleb Barlow, at du anskaffer dig en såkaldt Juice-Jack Defender.

- Det er en lille dongle, som du kan sætte foran dit opladningskabel, som grundlæggende blokerer al data fra at passere via kablet. Det er kun strøm, der kan slippe igennem, siger Barlow.

Rejsende er i søgelyset
Selv om det måske for den almindelige rejsende kan virke som overdreven forsigtighed at bekymre sig om offentlige USB-porte, så kan der være god grund til at tænke sig om.

Ny forskning fra IBM viser, at transportsektoren er blevet et prioriteret mål for cyberkriminelle. Faktisk er sektoren gået fra i 2017 at være det 10 største mål for cyberkriminelle til nu at være det næstmest prioriterede mål ifølge IBMs forskning.

Siden januar 2018 er der blevet registreret 566 millioner tilfælde af lækket eller kompromitteret data fra rejse- og transportsektoren.

Se også: Passager smidt af fly: Ville ikke følge med i sikkerhedsanvisninger

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere