Det skæve tårn i Pisa er ikke så skævt mere

Det skæve tårn i Pisa læner ikke lige så meget, som det gjorde engang

Det skæve tårn i Pisa har rettet sig mere op. Foto: Luca Bruno/AP
Det skæve tårn i Pisa har rettet sig mere op. Foto: Luca Bruno/AP

Turister flokker hvert evig eneste år til Pisa for at beundre byens skæve klokketårn, men nu må de tilrejsende nøjes med et mere lige et af slagsen.

Siden et længerevarende restaureringsarbejde gik i gang i 2001 har det verdensberømte 'skæve tårn i Pisa' nemlig rettet sig intet mindre end fire centimeter op.

Det skriver blandt andre AP og BBC.

Restaureringsarbejdet af tårnet ved domkirken i Pisa skal gøre tårnet mere stabilt, og ifølge organisationen Opera della Primaziale Pisana, der finansierer arbejdet, er projektet godt på vej.

- Nu er tårnet stabilt, og hældningen bliver langsomt reduceret, lyder det i en udtalelse fra organisationen.

Se også: Statue vandaliseret ved populær turistattraktion

'To århundreder yngre'
Det 57 meter høje - nu lidt mindre - skæve tårn i Pisa i Toscana blev opført i perioden fra 1173 til lige knap to hundrede år frem, og allerede dengang begyndte det at hælde til den ene side, da fundamentet under den nordlige del af tårnet var hårdere end under den sydlige del.

Siden starten af 1990'erne har forskere frygtet, at det berømte tårn ville styrte sammen, og derfor lukkede de tårnet ned for offentligheden i perioden fra 1993-2001, mens de mindskede hældningen med hele 45 centimeter.

Arbejdet med at gøre tårnet stabilt sluttede dog ikke der, og derfor har forskere i de sidste 17 år langsomt forsøgt at rette det yderligere op, hvilket altså til dags dato har rakt til fire centimeter.

- Det er som om, at tårnet nu er blevet to århundreder yngre, udtaler professor Salvatore Settis til BBC og påpeger, at tårnet er i langt bedre stand end hidtil frygtet.

Se også: Se billederne: Europæisk storbys gader flyder med affald

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere