Dét var en dyr kebab

En russisk turist kom til at give lidt for gode drikkepenge til en kebab-restaurant i Schweiz

En russisk kvinde kom til at give mere end 50.000 kroner i drikkepenge til en kebab-restaurant i Schweiz. Arkivfoto: Gero Breloer/AP
En russisk kvinde kom til at give mere end 50.000 kroner i drikkepenge til en kebab-restaurant i Schweiz. Arkivfoto: Gero Breloer/AP

Mange danskere er vist enige i, at en durumrulle eller et pitabrød med kebab er noget, der hitter. Men at det grillede kød skulle være så lækkert, at man vil betale mere end 50.000 kroner for det, er vist utopi.

Ikke desto mindre var det, hvad russiske Olesya Shemyakove kom til at gøre for nyligt, da hun besøgte en kebab-restaurant i den schweiziske by Dietikon.

Det skriver Express.

Den 37-årige russer, der bor i den franske by Mulhouse, havde spist på restauranten med sin søn og kollega, da hun fik overrakt regningen på 23,70 schweiziske franc (godt 160 danske kroner). Da hun betalte med betalingskort, fik hun muligheden for at tilføje drikkepenge, hvilket russeren ikke var opmærksom på, og derfor trykkede hun i stedet sin pinkode.

To uger efter kunne den russiske kvinde se på sin konto, at der var trukket hele 7709 schweiziske franc (godt 53.000 danske kroner) til kebab-restauranten.

- Jeg trykkede min pinkode, men det virkede ikke. Derfor trykkede jeg den igen, og så virkede den. Jeg gik bare ud fra, at jeg havde betalt 23,70 franc, for det var også det, der stod på min kvittering, forklarer Olesya Shemyakove.

Se også: Smid tøjet og åbn munden: Nøgenrestaurant åbner i Paris

Har stadig ikke fået pengene tilbage
Det tog ikke Olesya Shemyakove lang tid at regne ud, hvad der var sket, og siden da har hun forgæves forsøgt at få drikkepengene på 5650 schweiziske franc tilbage.

Indtil videre har hun dog ikke haft succes, men ifølge kokken på kebab-restauranten kan Olesya godt tage den med ro:

- Jeg lover, at kunden vil få sine penge igen hurtigst muligt, siger Cengiz Gokduman ifølge Express.

Olesya Shemyakove oplyser desuden, at hun har skiftet sin pinkode, siden historien har ramt medier verden over.

Se også: Se listen: Det tænker turisterne, når de besøger Danmark

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere