'Din dyre kaffe er skidt ud af mishandlede katte'

Få dyrearter er eftertragtet på grund af deres afføring, men dyremishandlingen bag verdens dyreste kaffe bør efterlade en bitter smag i munden hos turister, mener dyreorganisation

Fordøjede kaffebønner taget fra desmerkattens afføring bliver stadig mere populært at prøve på ferien. Flere drikker den specielle drik, der kan koste op til 600 kroner for en enkelt kop. Foto: World Animal Protection
Fordøjede kaffebønner taget fra desmerkattens afføring bliver stadig mere populært at prøve på ferien. Flere drikker den specielle drik, der kan koste op til 600 kroner for en enkelt kop. Foto: World Animal Protection

Danskerne har det tredjestørste forbrug af kaffe i verden, og mange elsker et rygende krus kaffe mellem hænderne. Også når vi er på ferie og har mulighed for at prøve eksotiske bønner.

Hvert år tager 33.000 danskere til Bali, hvor de nyder det lune turkise vand, det hvide sand og også den brune varme drik. Og det særlige ved kaffen på Bali er, at noget af verdens dyreste kaffe bliver produceret i Indonesien og særligt på Bali, hvor den bliver solgt til turister.

Kopi Luwak hedder kaffen, der bliver til på en lidt anderledes måde, end du er vant til, når du flår en pakke Merrild-bønner ned fra hylden i supermarkedet herhjemme.

For Kopi Luwak er bønner, som desmerkatte har skidt ud, og bønnerne sælges for den højeste pris af alle kaffesorter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En enkelt kop kaffe fra en desmerkat kan koste op mod 600 kroner. Foto: World Animal Protection
En enkelt kop kaffe fra en desmerkat kan koste op mod 600 kroner. Foto: World Animal Protection
 

Kaffen kaldes populært for kattelort-kaffe. Processen foregår således, at katten spiser kaffebønnerne. Under fordøjelsen bliver skallerne skilt fra, og desmerkatten skider bønnerne ud i en lang streng, som så bliver indsamlet.

Adr!, vil nogen måske tænke, men problemet er ikke den særlige smag, som bønnerne får. Det er derimod, at metoden er stærk dyre-uvenlig. 

- Desmerkattene lever i meget små bure, har ringe eller ingen mad og drikke og bliver ikke tilset af dyrlæger. Det fastslår vores rapport, som imidlertid også kan konstatere, at udbuddet af disse Kopi Luwak-udskænkningssteder (hvor desmerkattene holdes og turister kan smage på kaffen) er øget markant, siden vi sidst for fire år siden var forbi for at undersøge forholdene. Så nu kan endnu flere turister smage på kaffen, og endnu flere desmerkatte indfanges fra den vilde natur for at tjene vores smagsløg, fortæller World Animal Protection Danmark til Ekstra Bladet.

Ferie - 4. maj. 2018 - kl. 19:58 Turist efterlyst: Stjal døende delfin

(Artiklen fortsætter under billedet)

Desmerkatte indfanges til et livi  et trangt bur. Foto: World Animal Protection
Desmerkatte indfanges til et livi et trangt bur. Foto: World Animal Protection
 

Ifølge dyreorganisationen bliver der jævnligt lavet nye Kopi Luwak-plantager, som alle er henvendt til internationale turister.

- Desværre har den stigende efterspørgsel ført til, at flere og flere desmerkatte tages fra naturen og holdes under produktionslignende forhold. I de små bure, som desmerkattene lever i, skærer ståltråden deres poter op, så dyrene lever under store smerter. Desmerkatte er natdyr, men på desmerkatte-plantagerne har de intet ly at sove i om dagen, siger World Animal Protection Danmark. 

- De fleste Kopi Luwak-producenter er helt uvidende om, hvordan man passer dyrene, og de bliver derfor ofte syge eller dør - blot for at tilfredsstille tidens kaffedille. 

Ferie - 22. dec. 2017 - kl. 11:57 Zoo i shitstorm: Tvinger tiger til at brøle

Vælg Kopi Luwak fra vildtlevende desmerkatte
Det er dog muligt at få Kopi Luwak, hvor bønnerne er taget fra vildtlevende desmerkattes afføring i naturen.

- Det kan være vanskeligt at skelne mellem Kopi Luwak-kaffebønnerne fra desmerkatte, der lever vildt og desmerkatte, der holdes i bure. Men man bør altid undgå at støtte de foretagender, der har desmerkatte i bure, da der er tale om unødig dyremishandling.

- Som forbruger kan man sikre sig, at man køber desmerkatte-kaffe fra vildtlevende dyr, ved altid at købe kaffe certificeret af både Rainforest Alliance og UTZ. Begge mærkningsordninger har efter dialog med os valgt kun at certificere producenter, der bruger bønner fra fritlevende desmerkatte, siger Gitte Buchhave, direktør for World Animal Protection.

Kaffe fra desmerkatte - Kopi Luwak - bliver produceret på Bali med hjælp af desmerkatte, som fanges vilde i naturen og holdes i små bure, for at kunne bruges i produktionen. Dyrene fungerer desuden som et trækplaster for turister, der kommer for at se den specielle kaffeproduktion med egne øjne. Foto: World Animal Protection
Kaffe fra desmerkatte - Kopi Luwak - bliver produceret på Bali med hjælp af desmerkatte, som fanges vilde i naturen og holdes i små bure, for at kunne bruges i produktionen. Dyrene fungerer desuden som et trækplaster for turister, der kommer for at se den specielle kaffeproduktion med egne øjne. Foto: World Animal Protection
 

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere