I 2013 stod forfatter Helen Russell overfor muligheden for at flytte fra London til Jylland. Hendes mand havde fået tilbudt sit ønskejob hos Lego, og de overvejede derfor at skifte den engelske 'danish breakfast' ud med ægte dansk morgenmad.

Da Helen Russells kendskab til det land, hun overvejede at flytte til, begrænsede sig til nogenlunde de samme fordomme, som mange andre ude i verden har om Danmark – nemlig at det skandinaviske land mest var lange, mørke og forholdsvis kolde vintre, sildemadder, bacon, wienerbrød og så lige Lego – gik hun i gang med at undersøge, hvad Danmark egentligt var for et land.

I sin jagt på svar fandt hun bl.a. ud af, at Danmark flere gange var blevet kåret som det lykkeligste land i verden (som de fleste danskere er klar over blev Danmark i 2013 i World Happiness Report endnu engang kåret, som det lykkeligste land i verden) – det lykkeligste land i verden var altså ikke Disneyland, som nogle reklamer ellers havde påstået.

Helen og manden valgte efter kort overvejelser at flytte til Danmark. Og den beslutning blev de glade for.

At Danmark er et lykkeligt land, og hvorfor det er det, har Helen Russell nu sat sig for at vise med bogen 'The Year of Living Danishly', der netop er udkommet fra Icon Books. 

Missionen med bogen har krævet en del research, og den tidligere London-baserede forfatter har da også været forbi alt fra børnepasning, uddannelse, demokrati og skatter til indretning, arbejdstid, sexisme og mad for at kunne beskrive årsagen til den danske lykke.

Overraskelsen i lykke-skuffen
Særligt ét af de lykke-bringende aspekter, som Helen Russell stødte på i sin research, står frem som noget nyt.

Nemlig begrebet 'Disney-sex'.

– Disney-sex er en forældre-ting – jeg blev indlemmet i hemmeligheden, da jeg blev gravid. Jeg havde hørt om fredags-slik, hvor danske børn fik lov til at spise slik til Disney Sjov fredag kl. 19, men så var der også lige en mor-veninde, der fortalte, at mange par brugte timen til at forsvinde ind i soveværelset. Hun beskrev det som Disney-sex, fortæller Helen Russell.

Det er selvfølgelig ikke kun Disney-sex, der udgør grundlaget for lykke i Danmark. Helen Russell fremhæver generelt det danske velfærdssystem, vores store tillid til hinanden og den herskende dele-kultur, qua vores skatte-system, som noget af det, der gør lykken mere lige til i Danmark.

Udover de generelle årsager – som vi måske har hørt før – bringer forfatteren også andre lykke-faktorer i spil. Hun fremhæver blandt andet effektivitet på arbejdet i samspil med færre arbejdstimer, som noget af det der overraskede hende.

– I London arbejdede jeg 60+ timer. Statestik viser, at danskernes gennemsnitlige arbejdsuge kun er 34 timer. Til gengæld arbejder I (som oftest) hårdt, når I er der, og så tager I hjem og har tid til familie og venner. Det skaber lykke. Og lykkelige medarbejdere er 12 pct. mere effektive – det bringer danskerne ind på en tredjeplads, når det gælder produktivitet på arbejdet, siger Helen Russell.

Samtidig understreger hun det positive ved dansk hygge og danskernes evne til ikke at tage tingene så tungt som vigtige aspekter.

– På det her tidspunkt af året i Storbrittanien er alle på kur, forsøger at leve sundere og arbejder hårdere. Danskere er bedre til at være søde ved sig selv og bare nyde livet, siger hun og tilføjer:

– Jeg hygger nu. Vores hjem er fyldt med stearinlys, vi har masser af små lamper, vi inviterer venner over til kaffe og kage, og det bliver så til middag med Tuborg og snaps. Og så prøver vi at være gode ved os selv, slappe mere af og nyde de simple ting – specielt i vintermånederne, hvor det er koldt udenfor. 

Medaljens anden side
Arbejdet med bogen har også givet Helen Russell indblik i, hvad der udfordrer den danske lykke. Vi bad hende give os bud på, hvad det er.

– Nogle af mine danske venner glemmer hvor godt, de har det. Ja, I betaler meget i skat, men det betaler jo både for sundhedsvæsen og uddannelse. I Danmark er det værd at huske på, at man faktisk har det rigtigt godt!

– Et traditionelt homogent land som Danmark, kunne bliver endnu lykkeligere, hvis man var bedre til at velkomme immigranter og se internationale aspekter, som noget der kan tilføje noget positivt.

– Danmark har et godt ry for lighed mellem kønnene, f.eks. i lønninger. Men jeg synes stadig, at jeg hører bemærkninger, der er kønsdiskriminerende og aldrig ville gå i Storbrittanien eller USA.

– Vejret – jeg bliver stadig overrasket over, hvor koldt og mørkt det er fra oktober til marts.