Disse flyselskaber har de mest forstyrrende passagerer

Ryanair tager den uheldige førsteplads og er det flyselskab, hvor der er størst risiko for at støde på forstyrrende rejsende

Rekordmange rejsende oplevede i 2017 forstyrrende passagerer på flyrejsen. Samme år gik en video af britiske Shaun Edmondson, der havde sex med en fremmed kvinde, viralt. Se videoen her.

417.

Så mange hændelser med forstyrrende eller voldelige flypassagerer fandt der sted i Storbritannien i 2017.

Det er en stigning på intet mindre end 231 hændelser, hvis man kigger på årene fra 2012 til 2016, hvor der i gennemsnit 'blot' var 186 hændelser om året.

Det viser en undersøgelse fra forbrugerorganisationen Which?, som er baseret på statistik fra den britiske luftfartsmyndighed Civil Aviation Authority (CAA). Det skriver Daily Mail.

Og der er i den grad forskel på, hvor stor risikoen for at være vidne til voldelige eller forstyrrende passagerer er, alt efter hvilket flyselskab man flyver med.

Således har intet mindre end hver sjette Ryanair-passager (17 procent) oplevet at være på et fly med en forstyrrende passager i løbet af 2017.

Thomas Cook og TUI tager anden- og tredjepladsen på den uheldige liste, da henholdsvis 15 og 14 procent af deres kunder har oplevet forstyrrende hændelser i 2017, mens EasyJet lander på fjerdepladsen med 13 procent.

Se også: Stangstiv pilot havde ti gange for høj promille

Fulde passagerer er de værste
Ifølge undersøgelsen har hver tiende flypassager angivet, at de har været vidner til hændelser med forstyrrende passagerer, der enten har råbt, været fulde eller lignende.

Which? har blandt andet været i kontakt med en ferierejsende, som har været vidne til en rasende medpassager, der måttes 'tackles til jorden' af en politibetjent, fordi personen blev sur, da kabinepersonalet nægtede at servere mere alkohol.

En anden passager oplyser, at en gruppe rejsende på vej til et polterabend gik helt amok, og at flere af dem blandt andet forsøgte at sætte ild til flysædet.

Forbrugerorganisationen påpeger i undersøgelsen, at det er bekymrende, at flyselskaberne tilsyneladende ikke er i stand til at håndtere de forstyrrende passagerer, der især skaber problemer, når de har drukket alkohol.

- Flyselskaberne har anerkendt, at der er et problem, men tilgangen fra nogle af flyselskaberne, der ofte tilskynder kabinepersonale til at sælge meget alkohol ved at betale provision, lever ikke op forventningen, lyder det fra Which?.

EasyJet har udtalt, at de mener, at det burde være en forbrydelse at indtage toldfri alkohol på flyvninger, mens Ryanair tidligere har udtalt, at de opfordrer til strammere regler for servering af alkohol i lufthavne.

Which? påpeger dog på trods af dette i deres rapport, at en EasyJet-stewardesse har fortalt dem, at EasyJet-ansatte bliver belønnet for at sælge meget alkohol, mens Ryanair tidligere har tweetet et billede med en stangstiv ung rejsende for at sælge flere flybilletter.

Se billedet herunder (artiklen fortsætter under billedet):

CAA siger til Daily Mail, at de efterlyser strammere domme for de passagerer, der bryder loven om bord på flyene.

- Folk bør kunne flyve uden at være bekymret for, om deres rejse bliver ødelagt af forstyrrende passagerer, som har fået en for meget indenbords, siger rejseredaktør Rory Boeland fra Which? og fortsætter:

- Flyselskaberne bør tage mere ansvar for at forhindre folk i at drikke for meget alkohol.

Se også: Ryanair forarger: Forsøgte at sælge flybilletter med døddrukken teenager

Det siger flyselskaberne
Daily Mail har kontaktet Ryanair, som ikke er vendt tilbage på mediets henvendelse. Det har Thomas Cook dog, som siger følgende:

- Vi vil gerne have, at alle vores kunder har en sikker og afslappende rejse med os. Forstyrrende passagerer kan ødelægge en flyvetur for de andre passagerer og kan forårsage store problemer for vores ansatte. Vi anerkender flyselskabernes medansvar om at reducere denne form for opførsel, og vores medarbejdere er trænet i at spotte rejsende, der har fået en for meget, og i at stoppe med at servere alkohol for dem.

TUI er også vendt tilbage på Daily Mails henvendelse og siger følgende:

- Denne research repræsenterer en lille del af de seks millioner kunder, der flyver med os hvert år. Selvom hændelser med forstyrrende passagerer er sjældne, vil vi fortsætte med at samarbejde med resten af flyindustrien for at hjælpe med at løse problemet.

EasyJet afviser, at de belønner kabinepersonale, der sælger meget alkohol og siger følgende til Daily Mail:

-  De fleste hændelser med forstyrrende passagerer er forårsaget af, at den rejsende har drukket for meget alkohol, inden de kommer om bord på flyet.

Du kan se hele listen over flyselskaberne med flest forstyrrende passagerer herunder:

Disse flyselskaber har de værste passagerer

Ryanair - 17 procent

Thomas Cook - 15 procent

Tui - 14 procent

EasyJet - 13 procent

Jet2 - 11 procent

Emirates - 8 procent

Virgin - 8 procent

BA - 7 procent

Flybe - 5 procent

Norwegian - 5 procent

Kilde: Which?

Passagerer på en Norwegian-flyvning til Dubai den 2. november blev fem timer forsinket, fordi kaptajnen dumpede alkoholtest kort før afgang. Foto: Johan Nilsson/AP Ferie - 6. nov. 2018 - kl. 08:09 Påvirket Norwegian-pilot anholdt for øjnene af passagererne

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen