Drama i forlystelsespark: Teenagepige falder otte meter

Den 14-årige pige holdt rædselsslagen fast, inden hun gav slip og blev grebet af en 47-årig mand

På videoen kan man se den 14-årige pige hænge rædselsslagen og dingle oppe i luften, inden hun falder otte meter ned. Video: AP

Det er ikke unormalt at høre hvin og skrig, når man bevæger sig rundt inde i en forlystelsespark, hvor alverdens vilde forlystelser sætter blodet i kroppen i fuld gang.

For Matthew Howard Sr. lød et af skrigene i en forlystelsespark i New York i lørdags dog langt mere skrækslagen end normalt, og derfor prøvede han at lokalisere personen.

Da den 47-årige mand kiggede op, spottede han en blot 14-årig pige hænge og dingle ottte meter over jorden i en gondol-forlystelse, som langsomt kørte videre, mens pigens lillebror græd og hysterisk råbte, at han ikke kunne holde fast i sin storesøster.

Det skriver AP.

Howard og hans 21-årige datter, Leeann Winchell, skyndte sig at løbe hen under pigen, mens en kæmpe menneskemængde samlede sig omkring dem og kaldte på hjælp.

Ferie - 29. maj. 2017 - kl. 22:21 Her kan du prøve 50 meter frit fald: Svenskerne får ny vanvidsrutsjebane

'Jeg kunne ikke lade den lille pige dø'
På en video, der viser den skræmmende episode, kan man kort efter se den 14-årige pige miste grebet og falde otte meter ned på Howard og Leeann, som vælter omkuld i forsøget på at gribe pigen, der efterfølgende blev transporteret til Albany Medical Center.

Den 47-årige Howard fik en mindre rygskade efter hans heroiske redningsforsøg.

- Jeg kunne ikke lade den lille pige dø. Ingen mennesker har lyst til at stille sig under en krop på den måde, men jeg kunne ikke bare stå og kigge på, siger han til AP.

Teenagepigen fik ingen alvorlige skader ved faldet. Howards datter, Leeann, har efterfølgende besøgt pigen på hospitalet og fortæller, at pigen er ved godt mod, og at hendes lillebror er rystet, men uden skader. Det er endnu uvist, hvordan pigen faldt ud af forlystelsen.

- Jeg er bare glad for, vi var der til at hjælpe. Vi var det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, siger Leeann til AP.

Se også: Mand fik taget billede i rutsjebane: Fik et chok da han så det

Ingen seler i forlystelsen
Loren Lent så den chokerende hændelse med sin kone og deres 10-årige datter:

- Min datter var traumatiseret. Hun græd i en halv time bagefter.

Ulykken skete i forlystelsen 'Sky Ride' i forlystelsesparken 'Six Flags Great Escape', som ligger omkring 89 kilometer nord for Albany, New York. Ifølge Loren Lent er der ingen seler i forlystelsen, men blot en stang, der skal få folk til at blive siddende:

- Jeg vil aldrig lade min familie prøve den forlystelse igen, udtaler han til AP.

Forlystelsen er efterfølgende blevet tjekket, og det er blevet konstateret, at den ikke var i stykker, da ulykken skete.

- Det ser ikke ud til, at der har været nogen tekniske fejl på forlystelsen, men vi har lukket attraktionen, indtil vi har udført en mere grundig gennemgang, lyder det i en officiel udtalelse fra forlystelsesparken.

Legoland i Billund tager nu sine forholdsregler. Foto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto Ferie - 11. maj. 2017 - kl. 16:02 Efter dødsulykke i England: Legoland har lukket populær forlystelse

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere