Dramatisk video: Færge kæmper med at lægge til kaj i storm

Stormen Dennis fik en færge til at gynge gevaldigt, da den skulle lægge til kaj ved havnen i den skotske by Androssan

Se videoen: Stormen Dennis får færgen Calmac til at vugge i Ardrossan-havnen i Storbritannien. Video: Stuart Bell

En tur med færgen CalMac mellem øen Arran og den skotske by Androssan var kun for de virkelig søstærke i fredags. Man kan i hvert fald godt forstå, hvis nogen blev søsyge af sejlturen.

På en video kan man se, hvordan færgen kæmper en brav kamp for at lægge til kaj i havnen i Androssan, mens stormen Dennis ihærdigt prøver at forhindre dette med vindstød på 128 km/t.

BBC har talt med en mand fra øen Arran, William Campbell, som sad i sin bil og så, hvordan færgen kæmpede for at lægge til kaj. Han skulle med færgen tilbage til øen.

Det lykkedes kaptajnen at få færgen lagt til kaj, men han besluttede dog at udsætte sejlturen tilbage på grund af vejret, men endte alligevel med at sejle tilbage til øen klokken 19.30, mens stormen stadig rasede. Den sejltur beskriver William Campbell som 'lidt for bølget'.

Se videoen: Superyacht brager ind i bro på St. Maarten. Video: Tracy Edwards Ferie - 20. dec. 2019 - kl. 15:47 Superyacht smadrer ind i bro, men klippet går viralt af helt andre grunde

Blev lidt søsyg
William Campbell er født og opvokset på øen og er dermed vant til hårdt vejr, men det her var ifølge ham selv, det værste vejr, han nogensinde havde oplevet, og selv om han er en erfaren passager, blev han søsyg på turen over.

Nogle ville nok være for skræmt ved synet af den gyngende færge til at stige ombord, men ikke William Campbell. Han ville bare gerne hjem.

- Det er lettere ikke at være bange, når man er vokset op med det. Det er bare sådan, det er, at leve på en ø, siger William Campbell til BBC.

67 kommentarer
Vis kommentarer