Drømmejobbet! Her må du sove i arbejdstiden

Jo højere stilling, man er ansat i, des mere acceptabelt er det at tage en lur i dette land

I Japan er det acceptabelt at tage en lille lur i arbejdstiden. Foto: Colourbox
I Japan er det acceptabelt at tage en lille lur i arbejdstiden. Foto: Colourbox

Ønskejobbet varierer fra person til person, men hvis du bogstaveligt talt vil have 'drømme'-jobbet, skal du rejse afsted til Japan.

For i landet, der ellers er kendt for sin ekstremt voldsomme arbejdskultur, er det nemlig helt acceptabelt at tage en lille lur i arbejdstiden.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge det britiske medie er det så normalt at tage en lur i løbet af dagen, at japanerne har et specifikt udtryk for det, som hedder 'inemuri', hvilket dækker over 'at være til stede, mens man sover'.

Middagsluren i arbejdstiden er angiveligt blevet mere og mere accepteret, efter det er blevet verdenskendt, hvor ekstrem kulturen er på arbejdsmarkedet i Japan, hvor mange japanere direkte dør på grund af overarbejde.

Derudover viser statistikker, at antallet af arbejdsrelaterede selvmord blandt unge mennesker under 29 år steg med hele 45 procent i årene fra 2013-2017.

Der er dog visse regler, når det kommer til 'inemuri', har Japan-ekspert og professor Brigitte Steger fra Cambridge University tidligere fortalt BBC:

- Hvis du er ny i virksomheden og skal bevise, hvor passioneret du er, kan du ikke sove, men hvis du er 40-50 år, og mødet handler om noget, som ikke er dit ansvar, så kan du sagtens sove, forklarer hun og fortsætter:

- Jo højere stilling, des mere kan du sove.

Se også: Ikke-rygere: Vi har ret til flere feriedage end rygere

Slutter middagslurene snart?
Derudover forklarer professoren, at selvom man gerne må sove, så må man ikke falde i så dyb en søvn, at man ikke kan deltage i samtalen, hvis der bliver brug for det.

- Din krop skal lade som om, den er aktiv. Som om du bare koncentrerer dig. Du må ikke sove under bordet, men du skal sidde, som om du lytter, men bare har lagt hovedet lidt ned.

Det er dog ikke sikkert, at 'inemuru'-kulturen varer ved i Japan. Tidligere på året offentliggjorde den japanske virksomhed Daikan nemlig deres planer om at udvikle en aircondition, der kan finde frem til syvsovere på kontoret.

Det skrev Straits Times.

Ifølge mediet vil airconditionen sprøjte koldt vand på de medarbejdere, som sover på arbejdet, ved at overvåge deres øjenlåg med et kamera, der sidder fast på computerskærmen.

Computeren kan desuden automatisk sænke temperaturen i rummet, hvis den opdager, at en medarbejder er ved at falde hen.

Teknologien forventes færdigudviklet i 2020.

Se også: Japan, here we come: Rekordmange turister strømmer til sushi-landet

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere