Drop ordbogen - her er den ultimative t-shirt til ferien

Nu behøver du ikke længere at gestikulere og lave store fagter – denne t-shirt løser nemlig alle dine sproglige problemer på rejsen

Drop de vilde fagter. En t-shirt kan løse dine sproglige udfordringer på ferien. (Foto: Flickr/jeanbaptisteparis)
Drop de vilde fagter. En t-shirt kan løse dine sproglige udfordringer på ferien. (Foto: Flickr/jeanbaptisteparis)

Nu behøver du ikke længere rode dig ud i gebrokkent gymnasiefransk og vilde fagter for at finde vej til bussen eller toilettet på ferien.

Løsningen på dine sproglige udfordringer i udlandet er nemlig fundet i form af noget så simpelt som en t-shirt, skriver Today.

Se også: Usynligt tog er snart på skinnerne

Den smarte, kortærmede bluse bærer et bredt udvalg af ikoner på forsiden, der repræsenterer alt, hvad man kunne få behov for på ferien.

Vil du finde bussen eller et toilet, behøver du altså blot pege på det tilsvarende ikon. Og med lidt held forstår den anden person hentydningen og peger dig i den rigtige retning.

Et universelt sprog
Blusen er opfundet af de to venner, Georg Horn og Florian Nast, der selv mange gange har oplevet, at deres sprogkundskaber kom til kort.

Se også: Blodige flysæder efter voldsom turbulens  

Da de endnu engang kom ud for sproglige udfordringer – denne gang på en tur til Asien i 2013 – besluttede de, at der var behov for et mere universelt sprog.

De to venner gik sammen med en tredje mand, Stefan Streit, og fik stablet firmaet Iconspeak på benene og begyndte at sælge den smarte t-shirt.

Og blusens ikoner lader til at være ret universelle.

– Jeg har brugt den i Norge. Den virker helt fantastisk – personerne, du spørger, er overraskende hurtige til at forstå, hvad du mener, fordi de allerede tænker inden for den nødvendige kontekst (afhængigt af, hvem de er, eller hvor de er). Hvis du peger på bus-ikonet og ur-ikonet, og du står ved et busstoppested, vil enhver forstå, at du vil vide, hvornår den næste bus kører, skriver Georg Horn i en mail til nyhedsmediet.

Se også: Private rum - 100 langt ude lokummer  

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere