Du gætter aldrig børns bedste ferieoplevelser

Der er stor forskel på hvad forældre og børn husker efter en vellykket ferie

Hvornår tror du, at dine børn har det allerbedst på ferien? (Foto: Flickr/Visit St. Pete/Clearwater)
Hvornår tror du, at dine børn har det allerbedst på ferien? (Foto: Flickr/Visit St. Pete/Clearwater)

De fleste forældre vil gøre hvad som helst for at gøre de små poder lykkelige – ikke mindst, når kalenderen viser ferie-tid, og familien skal udforske den forunderlige verden og sikre gode minder til familie-albummet sammen.

Derfor planlægger, organiserer og tilrettelægger mødre og fædre efter bedste evne familieferierne efter børnenes præmisser. Men nogle gange er det måske bare ikke umagen værd.

Se også: Rekordtid: Fra New Zealand til Dubai på 17 timer

Ofte viser det sig nemlig, at det hverken er det fantastiske hotel, Disney Worlds rutsjebaner eller det enorme badeland, som udgør de bedste minder efter en familieferie for afkommet. Huffington Post har spurgt til forskellen på børn og deres forældres ferie-highlights – en forskel, der måske er større end du tror.

Hvem kan bade mest?
Forskellen på børnenes og forældrenes forventning til og oplevelse af familieferien var i den grad stor, da Stephen Skowronek var med resten af familien i Florida på sommerferie. Mens de to voksne havde planer om masser af afslapning og kvalitets-tid med den øvrige familie, var familiens otte-årige datter af en noget andet opfattelse.

Det bedste var ifølge den otte-årige pige at bade om kap med hendes jævnaldrende kusine. Afslapning var det kedeligste i verden og slet ikke nødvendig på en ferie, mente hun.

Hvorfor slappe af, når man kan konkurrere om, at være den der bader mest. (Foto: Flickr/Donnie Ray Jones)
Hvorfor slappe af, når man kan konkurrere om, at være den der bader mest. (Foto: Flickr/Donnie Ray Jones)

Flysædet var det bedste
Modsatte situation oplevede Rosa Foronda, da hun tog hele vejen til Thailand med sin 3-årige datter, Isabella. Rosa Foronda havde planlagt aktiviteter, som hun var overbevist om, at lille Isabella ville nyde. At bade i det krystal-blå hav blandt eksotiske fisk og ride på elefanter slog dog ikke benene væk under Isabella.

Det gjorde til gengæld 'den store stol og kringlerne' som Isabella oplevede på flyveturen. Hvem gider ride på elefanter, når de serverer kringler i flyet?

Elefantridning er for mange et højdepunkt under en Thailands-ferie, ikke for Isabella dog. (Foto: Flickr/Tun Tun Win)
Elefantridning er for mange et højdepunkt under en Thailands-ferie, ikke for Isabella dog. (Foto: Flickr/Tun Tun Win)

Ferietid er is-tid
Apropos kringler og andet spiseligt. Da Jen Simon og hendes mand tog deres to små drenge med til Jersey Shore, var det vigtigste for forældrene, at familien tilbragte tid sammen. Familien var netop flyttet og den lettere kaotiske tid var gået ud over familiesamværet og tiden til hinanden.

Derfor var hovedformålet med ferien, at drengene skulle opleve, at mor og far var til stede og i nærheden hele tiden.

Det bed de to drenge dog ikke mærke i. De fik nemlig lov til at spise rigeligt med is, hvilket ifølge dem var det allerbedste ved hele familieferien.

Is is is – det bedste ved ferien. Mon ikke mange andre børn vil være enige i det? (Foto: Flickr/Suzette - www.suzette.nu)
Is is is – det bedste ved ferien. Mon ikke mange andre børn vil være enige i det? (Foto: Flickr/Suzette - www.suzette.nu)

Bedste seng i verden
Desiree Johnson og hendes mand rejste, som en del af deres bryllupsrejse, til Seattle, Washington. Nogle år senere, da familien havde vokset sig fra to til fire, ville Desiree gerne genopleve Seattle og samtidig give børnene mulighed for at opleve en anden del af verden – væk fra de vante rammer.

– Det var en god mulighed for at komme væk fra rutinerne derhjemme, genoplade batterierne og bare få et afbræk fra dagligdagen, forklarede Desiree Johnson.

Hendes fire-årige datters allerbedste ferieoplevelse blev efterfølgende sagt helt uden tøven:

– Jeg fik lov til at sove i mors og fars seng, hvilke var helt vildt.

Se også: Skolebørn medbragte fyrværkeri på fly

Picasso på Ipod
Som forældre kan man nok ikke undsige sig trangen til, at give sin børn dannende oplevelser nu og da. Og på en ferie er det jo ganske oplagt, at børnene får indblik det fremmede samfund og den lokale kultur.

Netop den lokale kultur stod på programmet da Katie Sammis besøgte Philadelphia med sin mand og deres 6-år gamle tvillinger sidste år. Familien skulle en tur på museum.

Både Katie og hendes mand var imponerede over museets samling, som både indeholdt værker af Matisse, Picasso og Renoir. Nuvel – det er store, anerkendte kunstnere, men nok ikke lige noget for et par 6-årige drenge.

Til gengæld kunne museets iPod audio-guides holde de to drenge beskæftiget i hele to timer.

– Vi kunne rent faktisk bruge hele to timer på museet fordi de var så besatte af de ipods, sagde Katie efterfølgende.

Noget tyder altså på, ar det er umuligt, at planlægge sig frem til de bedste oplevelser for både børn og voksne. Måske forældre fremover skal arrangere ferie efter deres egne ønsker – børnene skal nok få en på 'opleveren' uanset hvad.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere