Dumme turister i alvorligt fald: Forsøgte at bryde ind i Colosseum

De to mænd prøvede at klatre over amfiteaterets port

Turisterne faldt omkring fire meter. Foto: AP Photo/Alessandra Tarantino
Turisterne faldt omkring fire meter. Foto: AP Photo/Alessandra Tarantino

Har du besøgt Italiens hovedstad Rom, så har du højst sandsynligt også oplevet en af verdens mest besøgte seværdigheder - nemlig Colosseum.

Du stod sikkert i kø i en time eller to under den bagende sol, hvorefter du blev lukket ind i den flotte bygning.

Men to brasilianske turister ville have oplevelsen på en helt anden måde, og det har nu skabt en større debat i Italien om sikkerheden på de store seværdigheder.

Det er nemlig langt fra første gang, at turister er kommet til skade efter at have forsøgt sig med ulovligheder og dumme påfund i landet. Det skriver News.com.au.

Faldt fire meter
De to mænd på henholdsvis 30 og 32 år besluttede sig for at bestige adgangsporten klokken tre om natten søndag.

Desværre for mændenes helbred faldt de fire meter ned.

Den ene slap med blå mærker over hele kroppen, mens den anden brækkede sit bækken og må forvente at blive på hospitalet i længere tid.

De kan nu se frem til en sigtelse for ulovlig indtrængen.

Se også: Du bliver stresset af at planlægge din ferie

Ikke første gang
Baggrunden for sikkerhedsdebatten i Italien grunder også i, at der for blot et halvt år siden - i august - var to tyske turister, der klatrede op på toppen af det 45 meter høje amfiteater.

Sidste år kom en 49-årig fuld mand fra New Zealand til skade, da han hoppede fra Rialto-broen i Venedig, hvorefter han lavede i en vand-taxa, der sejlede i kanalen.

For nyligt var det en større skandale, da nogle kvindelige turister plaskede letpåklædte rundt i Trevi-Fontænen, mens en australsk mand og hans søn i 2014 kom i problemer, da de med sten og grene forsøgte at kradse deres navne ind i de ældgamle mure i Colosseum.

Se også: Hvor vil du på ferie? Her er danskernes mest søgte destinationer

De mærkelige tilfælde
I en bizar sag fra 2013 blev en tysk turist fanget, da han bar på et samurai-sværd for at 'beskytte sig selv' uden for en katolsk helligdom i Napoli, mens det var endnu mere bizart, da italiensk politi fangede en fransk mand og to italienske kvinder, der havde sex inde i den vulkaniserede by Pompeii i 2014.

Og det er ikke den eneste sex-sag.

I 2012 blev to udlændinge fanget i at have sex nede foran en statue af Dante Alighieri i Firenze. Seancen blev opdaget af to medlemmer af et højre-nationalistisk parti, der fotograferede dem og tiltrak et større publikum.

Se også: Vild garanti: Her får du pengene tilbage hvis det regner

31 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere