E-cigaret fik fly til at styrtdykke: Nu er begge piloter fyret

Det har haft store konsekvenser for piloterne på et Air China-fly, at andenpiloten valgte at tænde en e-cigaret på en flyvetur fra Hong Kong

Røgen fra en e-cigaret fik andenpiloten på et Air China-fly til at slukke for airconditionen. Det har nu kostet ham jobbet. Foto: Arkiv
Røgen fra en e-cigaret fik andenpiloten på et Air China-fly til at slukke for airconditionen. Det har nu kostet ham jobbet. Foto: Arkiv

Andenpiloten på et Air China-fly fra Hong Kong til den kinesiske storby Dalian tirsdag nat har lært på den hårde måde, at handlinger i den grad har konsekvenser. Den unavngivne pilot er nemlig nu skyld i, at både ham selv og førstepiloten på flyet har mistet deres job samt deres pilotcertifikat.

Det skriver BBC.

Selvom de fleste af os godt ved, at det er strengt forbudt at ryge om bord på et fly, valgte andenpiloten nemlig alligevel at tænde en e-cigaret på flyveturen, og fordi at røgen begyndte at sive ud i kabinen, valgte han herefter at forsøge at skjule sin ulovlighed ved at slukke for flyets aircondition - uden at nævne det til kaptajnen.

Det fik iltniveauet i kabinen til at falde drastisk og oxygenmaskerne til at falde, og derfor tog autopiloten over og tvang flyet ned til en lavere flyhøjde, hvor der er mere ilt i luften.

Først da aircondition-anlægget blev slået til igen, begyndte flyet at flyve tilbage op i almindelig flyvehøjde, men på daværende tidspunkt havde flyet allerede nået at dykke hele 6400 meter på blot 10 minutter.

Det vil sige, at flyet med 153 paniske passagerer om bord nåede ned på en flyvehøjde på omkring 4200 meter, hvor den normale flyvehøjde ligger på omtrent 11.000 meter.

Se også: Pilot med tårnhøj promille anholdt kort før take-off

En tredje pilot suspenderet
Det er Air Chinas egen undersøgelse af sagen, som har fundet frem til andenpilotens dumhed, og da flyselskabet ingen tolerance har for medarbejdere, der ikke overholder reglerne, skal de to piloter altså ikke bare ud og finde sig en ny arbejdsgiver - de skal altså også til at finde en ny karriere, da de ikke længere har tilladelse til at flyve.

Udover de to fyringer, har en tredje pilot om bord på flyet, som ikke var involveret i hændelsen, også fået frataget sit pilotcertifikat - dog kun i seks måneder -, og er blevet suspenderet i Air China i to år.

Ingen passagerer kom til skade under hændelsen, og Air China-flyet nåede frem til sin destination i Dalian uden yderligere problemer.

Flyselskabet måtte dog aflyse flere afgange på grund af hændelsen, og flymyndighederne har efterfølgende straffet dem ved at reducere deres flyafgange med Boeing 737-fly med 10 procent samt påbudt dem en tre måneder lang undersøgelse af selskabets sikkerhed om bord på flyene.

Se også: Sygeplejersker overtog kabinen uden piloternes viden

1 af 2 Røgen fra en e-cigaret fik andenpiloten på et Air China-fly til at slukke for airconditionen. Det har nu kostet ham jobbet. Foto: Torin Halsey
2 af 2 Røgen fra en e-cigaret fik andenpiloten på et Air China-fly til at slukke for airconditionen. Det har nu kostet ham jobbet. Foto: Arkiv
80 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere