EasyJet afviste passagerer der ikke havde betalt ekstra for siddeplads

Lavprisflyselskabet er kommet i strid modvind, efter de specifikt valgte at afvise passagerer, der ikke havde betalt ekstra for sædeinddeling

Hvad gør du, når du bliver snydt, eller rejsen ikke går, som den skal? Forbrugerrådet Tænk forklarer dig her, hvad du skal gøre - og hvad dine rettigheder er (Producer: Martin Lorentsen)

Det er i højere og højere grad blevet obligatorisk at betale et ekstra gebyr, hvis man gerne selv vil vælge sit sæde på flyrejsen.

Selvom der er mange, som vælger at gøre dette, så de er sikre på, at de kan sidde ved siden af deres rejsepartner(e) på flyveturen, så er der vel ligeså mange, som synes, at gebyret er spild af penge og i stedet blot håber på, at de kommer til at sidde sammen.

Adskillige rejsende på en flyvning fra Luton i England til Inverness i Skotland med lavprisflyselskabet EasyJet den 19. august blev dog direkte straffet, fordi de ikke havde betalt det 15 pund (cirka 125 kroner) dyre gebyr for sædeinddeling.

Det skriver The Independent.

Ifølge det britiske medie valgte det europæiske lavprisflyselskab nemlig specifikt at afvise de rejsende, som ikke havde betalt ekstra for et bestemt sæde, da det oprindelige fly til rejsen blev skiftet ud til et mindre et af slagsen med plads til færre passagerer.

I første omgang efterlyste EasyJet-personalet rejsende, som frivilligt ville udskyde deres rejse til en senere afgang, og lavprisflyselskab tilbød samtidig de frivillige en kompensation på 150 pund (1200 kroner) i stedet for 250 euro (1860 kroner), som EU 261-forordningen påskriver.

Se også: Flyselskaber under skarp overvågning: Splitter de rejsende ad bevidst?

Ældre dame brød sammen i gråd
Ifølge The Independent valgte blot seks rejsende frivilligt at ændre deres rejse, og derfor måtte EasyJet selv udpege de resterende, hvilket de altså gjorde ved at vælge dem, der ikke havde betalt det ekstra gebyr.

Det gik blandt andet ud over en ældre dame, som var på vej til sit barnebarns dåb, fortæller en rejsende ved navn David Southall til det britiske medie.

Ifølge ham begyndte den ældre kvinde at græde, da EasyJet-personalet fortalte hende, at der ikke var plads til hende på flyet og derfor tilbød en anden passager at opgive sit sæde, så kvinden kunne komme med.

Det afviste personalet dog, da 'der ikke var nok tid', fortæller David Southall.

- Der var ingen medfølelse overhovedet, da de skulle udvælge, hvilke passagerer der ikke kunne komme med, siger han.

Se også: Homoseksuelle David raser: Flyselskab prioriterede heteroseksuelt par

Det siger flyselskabet
The Independent har snakket med EasyJet, som fortæller, at deres politik er, at de passagerer, der har checket senest ind, er dem, som bliver udvalgt, hvis flyet er overbooket - medmindre, de har betalt ekstra for et specifikt sæde.

Derudover udtaler flyselskabet følgende:

- EasyJet kan bekræfte, at fly A320 blev udskiftet med et mindre A319, og som resultat deraf var nogle passagerer forhindret i at rejse på flyvningen EZY153 fra Luton til Inverness den 19. august.

- Vi undskylder for ulejligheden. Passagerernes velbefindende er EasyJets førsteprioritet , og vi tilbød alle de berørte passagerer en anden flyvning til Inverness samme dag.

- Vi er desuden i gang med at undersøge, hvorfor de frivillige passagerer fik forkerte oplysninger omkring den kompensation, de har ret til. Vores kundeservice vil kontakte dem og sikre, at deres kompensation stemmer overens med EU-forordningen.

Se også: Ellens mor raser over EasyJet: Gav datterens sæde til en anden

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere