Ecuador snød turister: Lod som om de var Costa Rica

Som en del af en turisme-kampagne, der havde til formål at få ecuadorianere til at rejse i deres eget land, snød det ecuadorianske turist-ministerie 40 turister til at tro, at de var rejst til Costa Rica

Billedet er fra Ecuador, hvis nogen skulle være bange for at blive snydt (Foto: Marcio Ramalho/Flickr)
Billedet er fra Ecuador, hvis nogen skulle være bange for at blive snydt (Foto: Marcio Ramalho/Flickr)

Der findes ikke større ros end efterligning. Derfor burde Costa Rica også være ret smigrede i øjeblikket, men det er landets turismeansvarlige ikke, skriver den costaricanske San José avis Tico Times.

Som en del af en turisme-kampagne, der skulle få flere ecuadorianere til at rejse i deres eget land, besluttede Ministeriet for Turisme i Ecuador i samarbejde med det ecuadorianske flyselskab Tame og Ministeriet for Transport, at de ville få en gruppe på 40 ecuadorianske turister til at tro, at de var rejst til Costa Rica, selvom de ikke havde forladt deres eget land.

Se også: Spar 60 procent på trope-billetter

Arrangørerne gjorde alt for at snyde gruppen. I lufthavnen var der kostumer, bannere og souvenirs, som alt sammen gav indtryk af at gruppen var ankommet til Costa Rica, langs vejen, de kørte af, var der costaricanske skilte, og man havde endda sørget for at forstyrre mobilnettet, så gruppen ikke kunne gå på telefonen og finde ud af, hvad der foregik.

Screenshot fra en video som Ecuador turisme-ministerie lagde op viser et af kampagnens 'snydebannere'. Videoen er nu blevet fjernet fra den officielle side. (Foto: La Nacio?n/YouTube)
Screenshot fra en video som Ecuador turisme-ministerie lagde op viser et af kampagnens 'snydebannere'. Videoen er nu blevet fjernet fra den officielle side. (Foto: La Nacio?n/YouTube)
 

Udover 'udklædningen' var oplevelserne dog ikke costaricanske, men i stedet ecuadorianske. Og efter en dag med vandreture, svømning og rafting, afslørede man for gruppen, at de aldrig havde forladt Ecuador.

Derefter kunne ministeriet blot håbe på, at deres stunt levede op til dets formål, og at landets indbyggere fangede pointen og i fremtiden vælger deres eget land til.

Fornærmede costarikanere
Reaktion fra Costa Rica var ikke ligefrem præget af smiger.

– Vi er ikke glade for måden, de brugte vores land til at snyde deres eget folk til at lære deres eget land bedre at kende, sagde Costa Ricas minister for turisme, Wilhelm von Breymaan, til Tico Times mandag.

I samme ombæring understregede han, at Costa Rica var i gang med at undersøge mulighederne for sagsanlæg på grundlag af misbrug af Costa Ricas nationale mærke.

Efter hændelsen krævede Costa Rica desuden, at alt, hvad der mindede det mindste om Costa Rica, omgående blev fjernet, og at Ecuadors turismeministerie gav en undskyldning.

Se også: Verdens længste flyrejser

Undskyldningen fik de i denne uge.

Hændelsen er ikke glemt, men det officielle Costa Rica er blødt lidt op.

– Det var ikke så elegant udført, men det var heller ikke fornærmende. De brugte jo Costa Rica som eksempel på et af de smukkeste lande, man kan besøge. Det er vi stolte af, sagde Wilhelm von Breymaan til Tico Times.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere