Efter afslørende optagelser: Advarer alle mod udskældt zoo

Ubehagelige scener får nu dyreretsforeningen PETA til at advare turistselskaber mod at fragte gæster til thailandsk zoo. Også National Geographic har afdækket parkens forhold

Se forholdene, der har fået flere forargede turister til tasterne. Video: AP/Viral Press/PETA

'Sygeligt'. 'Ulækkert'. 'Helvede for dyr'. Sådan lyder en af mange sønderlemmende anmeldelser af den zoologiske have i Samut Prakan på rejsehjemmesiden Tripadvisor.

Parken, som dog opnår en gennemsnitlig bedømmelse på tre ud af fem, har i den seneste tid haft 'besøg' af den verdensomspændende dyreretsforening PETA, og deres optagelser afslører, at der formentlig er noget om snakken.

Elefanter, der vugger deres hoveder fra side til side som et tegn på - ifølge PETA - 'psykologisk lidelse', mens de er bundet til korte kæder. Krokodiller der svømmer i beskidte affaldsfyldte bassiner. Og ophidsede tigre, der fodres af gæster ved hjælp af kød på en pind.

Alle scenarier, der tilsammen danner et billede af de kummerlige forhold, som National Geographic også tidligere på sommeren kunne afsløre, da de undersøgte den zoologiske have i det sydøstlige Bangkok.

Ferie - 22. dec. 2017 - kl. 11:57 Zoo i shitstorm: Tvinger tiger til at brøle

Her fandt man bl.a. en fire år gammel elefant, som ifølge mediet var afmagret, havde et beskadiget ben, som den nægtede at stå på - samt et stort sår på siden af hovedet.

I samme ombæring spottede holdet en tiger med en tandbyld så omfattende, at den mere eller mindre tyggede gennem sin egen kæbe, skriver Daily Mail.

PETA's optagelser her viser ifølge organisationen, hvordan parkens ansatte stikker elefanter med skarpe genstande for at få dem til at makke ret og udføre tricks.

Tilbage i december fik ejerne ligefrem forbud mod at lade to af deres elefanter optræde, fordi de var for tynde og udmattede, skriver Bangkok Post. De henholdsvis 18 og 32 år gamle dyr havde tabt flere af deres tænder og var derfor ude af stand til at tygge maden.

Samfund - 29. jun. 2019 - kl. 19:11 Her bliver skildpadder befriet fra plastiksvineri

Bangkok var forrige år - det fjerde i træk - verdens mest populære by for turister med lige knap 22 millioner besøgende, skriver Business Insider.

Også i Danmark er vi begejstrede for den thailandske hovedstad. Kun Malaga overgår ifølge rejseportalen Momondos undersøgelse Bangkok på listen over danskernes favoritdestination.

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere