Efter dødsulykke: Flygigant vil lave vinduesløse fly

Den mellemøstlige flygigant Emirates vil i stedet bygge fly med virtuelle vinduer

Emirates planer om viduesløse fly kommer blot to måneder efter den tragiske ulykke den 17. april, hvor 43-årige Jennifer Riordan mistede livet, da hun blev suget halvvejs ud af et flyvindue. Se en medpassagers optagelser af den dramatiske situation her. Video: Marty Martinez/AP

Nu kan det snart være slut med at kigge ud af vinduet og nyde den fantastiske udsigt, når du sidder på flyet mere end 10 kilometer oppe i luften, for den arabiske flygigant Emirates er angiveligt i fuld gang med at ’revolutionere flyvning’ ved at bygge fly uden vinduer.

Det skriver BBC.

I stedet for almindelige vinduer vil det Dubai-baserede selskab i stedet bygge fly med virtuelle vinduer, således at passagerer ser billeder projiceret ind udefra flyet ved hjælp af fiberoptiske kameraer.

Ifølge flyselskabet selv vil det nye design bane vejen for, at man i fremtiden vil fjerne vinduerne på alle fly, hvilket vil gøre flyene lettere og hurtigere.

- Vil den næste generation af flyvemaskiner blive vinduesløse med denne teknologi? Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle blive sådan, siger Emirates administrerende direktør, Tim Clark, til BBC og fortsætter:

- Flyene er lettere og kan flyve hurtigere. De vil bruge mindre brændstof og flyve højere.

Se også: Nyt forslag vil låse din håndbagage inde på flyet

Jennifer blev suget ud af vinduet
Emirates planer om viduesløse fly kommer blot to måneder efter den tragiske ulykke den 17. april, hvor 43-årige Jennifer Riordan mistede livet, da hun blev suget halvvejs ud af et flyvindue.

Den amerikanske kvinde var på vej hjem til Dallas med et fly fra Southwest Airlines, da vinduet ved siden af hende pludselig gik itu, og hun blev suget ud af den flyvende maskine.

Endnu en fordel ved de vinduesløse fly er ifølge det mellemøstlige flyselskab da også, at flyene vil blive meget sikrere.

- Forestil dig en fuselage (en flyvemaskines skrog, red.), som ingen svagheder har i strukturen, fordi der ikke er vinduer, siger topchefen til det britiske medie.

Udover at flyene vil blive sikrere, og flyselskaberne vil spare penge på brændstof ved at benytte vinduesløse fly, vil det dermed højst sandsynligt også betyde billigere flybilletter til rejsende. Derudover vil flyene i forlængelse af det minimerede brændstofsforbrug være godt for miljøet, da mængden af CO2-udledning vil blive reduceret markant.

Foto: Amanda Bourman/AP Ferie - 19. apr. 2018 - kl. 10:44 Efter fly-tragedie: Nu er Ryanair verdens sikreste flyselskab

Ekspert: Ingen vinduer er farligt i nødsituationer
Emirates har allerede bygget en flyvemaskine med de nye virtuelle vinduer på førsteklasse. Det drejer sig om selskabets nyeste Boeing 777-300ER.

Og Emirates’ næste mål er altså at bygge en flyvemaskine uden vinduer overhovedet, men selvom Emirates-direktør Tim Clark påstår, at vinduesløse fly vil forbedre sikkerheden, så er flyekspert Graham Braithwaite, som er professor på Cranfield University, ikke overbevist:

- Det er vigtigt, at man kan se ud af flyet i nødsituationer. Især hvis folk skal evakueres. Flypersonalet bliver nødt til at tjekke omgivelserne udenfor flyet, før de åbner døren og evakuerer folk, da der f.eks. kan være ild udenfor, siger han til BBC.

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur siger dog, at de ikke kan se nogle sikkerhedsproblemer med vinduesløse fly:

- Vi kan ikke se nogen udfordringer, som ikke kan overkommes, så vi kan sikre et sikkerhedsniveau, der er lige så højt som på fly med vinduer i kabinen, siger en talsmand til det britiske medie.

Se også: Derfor må du ikke bare skifte sæde på flyet

1 af 3 Nu kan det snart være slut med at kigge ud af vinduet på flyveren. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
2 af 3 Emirates vil bygge fly uden vinduer. Foto: Kamran Jebreili/AP
3 af 3 Nu kan det snart være slut med at kigge ud af vinduet på flyveren. Foto: Colourbox
44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere