Efter enorme lavastråler: Tropeparadis lukker hotellerne ned

Hawaii gør klar til flere vulkanudbrud, efter vulkanen Kilauea lørdag sendte lavastråler i 12 meters højde

Her brænder lavaen igennem et hus. (Video: AP/Mikkel Cramon)

Hawaii kan godt begynde at se langt efter de to millioner turister, som de forventede ville besøge ferieparadiset i år, for med - indtil videre - to uger med fuld knald på vulkanen Kilauea på Big Island er aflysningerne strømmet ind.

Det skriver Star Advertiser.

Derudover har det hawaiianske civilforsvar nu valgt at beordre alle hoteller og ferieboliger i området til at lukke ned.

Nedlukningen sker i kølvandet på vulkanudbruddet lørdag, hvor vulkanen sendte enorme lavastråler i vejret, så de nåede op i en højde på 12 meter - svarende til fire etagers højde.

Star Advertiser har talt med Ross Birch, som er direktør for ø-gruppens turistbureau, og ifølge ham har aflysningerne samt nedlukningen indtil videre kostet 1,5 millioner dollars (9,3 millioner danske kroner) i direkte tab og omtrent 3 millioner dollars (18,7 millioner danske kroner) i fremtidige bestillinger.

- Hotellerne rapporterer, at de er faldet med omtrent 50 procent i bestillinger. Hvis det fortsætter, kan vi forvente, at sommeren er ovre for os, siger han og fortæller desuden, at op mod 20 hotelejendomme er ramt af civilforsvarets nedlukning.

- På disse to uger har jeg været vidne til hoteller på østkysten gå fra at have deres bedste år nogensinde til at være nødsaget til at fyre 10-20 medarbejdere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: AP
Foto: AP

Vulkanen Mount Sinabung sender i øjeblikket store røgskyer afsted. Foto: Sugeng Nuryono/AP Ferie - 19. feb. 2018 - kl. 11:20 Panik på Indonesisk ferie-ø: Vulkan sender glødende skyer

Gratis aflysninger til folk, der ikke er i fare
Ifølge Ross Birch er det et kæmpe problem for Hawaii, at turister vælger at blive helt væk fra ferieparadiset, selvom det kun er farligt ved området på østkysten omkring vulkanen på Big Island.

- En katastrofeerklæring er erklæret på hele øen, så vi risiskerer potentielt at give grupper, der skulle besøge vestkysten, en gratis aflysning, selvom de på ingen måde ville blive påvirket af vulkanen. Vi bliver nødt til at få fortalt, at det meste af Hawaii ikke er påvirket og stadig er et fantastisk sted at besøge.

Den nye sprække i vulkanen, der kom lørdag morgen klokken kvart i syv lokal tid, er det 16. sted, lavaen bryder igennem overfladen, siden vulkanen gik i udbrud den 4. maj. Derudover kom der endnu en sprække i vulkanen igen om aftenen lørdag klokken 18 lokal tid, hvor der dog ikke flød lava igennem.

Tusindvis af beboere er i de seneste to uger blevet evakueret fra deres hjem af frygt for lavaen og de giftige gasser, og fredag valgte den amerikanske præsident, Donald Trump, at underskrive en såkaldt katastrofeerklæring efter opfordring fra østatens guvernør, David Ige.

Det amerikanske geologiske institut har advaret om, at flere udbrud højst sandsynligt er undervejs, og eksperter advarer om, at omfanget kan blive endnu større end set hidtil.

Se også: Fra selfie-ulykker til hajangreb: Her er de mest livsfarlige feriedestinationer

1 af 2 Hotellerne på Hawaii mister millioner, fordi turisterne bliver væk på grund af den aktive vulkan på Big Island. Foto: Marco Garcia/AP
2 af 2 Der er kommet flere sprækker til i vulkanen de seneste døgn. Foto: Terray Sylvester/Ritzau Scanpix
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen