En gul og hvid pingvin helt uden sorte markering er - måske for første gang - blevet spottet.
Det sjældne fænomen blev fotograferet af en naturfotograf ved navn Yves Adams, som knipsede billederne af den gule og hvide pingvin blandt tusindvis af sort-hvide-pingviner på en ø i det sydlige Atlanterhav.
Det skriver Independent, som har talt med naturfotografen.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
- Jeg har aldrig set eller hørt om en gul pingvin før. Der var 120.000 fugle på den strand, og denne var den eneste gule, der var der, siger Yves Adams til mediet.
Bekymrede forskere: Selfie-turister kan smitte gorillaer med corona
Kimet ned
Til Independent fortæller naturfotografen, at han spottede den gule pingvin, da han ledte en to måneder lang ekspedition i december 2019, da teamet gjorde holdt på øen South Georgia i den sydlige del af Atlanterhavet, hvor de skulle fotografere en koloni med over 120.000 pingviner. Her spottede de den lyse fjerdragt.
- De så alle almindelige ud med undtagelse af denne. Det var virkelig noget andet. Det var en unik oplevelse, siger Yves Adams.
- Vi gik alle helt amok, da vi indså det. Vi smed alt vore sikkerhedsudstyr og hev vores kameraer frem, siger fotografen.
Fotografen postede først billedet på sin instagramprofil for få dage siden, og flere end 17.000 har siden synes godt om billedet.
'I går opdagede pressen historien, og min telefon har ikke stoppet med at ringe siden,' skriver fotografen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.