Elefant beslutter sig for at tage på hotel og går viralt

Gæsterne på et hotel i Sri Lanka fik sig en overraskelse, da en elefant lagde vejen forbi lobbyen

Se videoen: En elefant lister rundt i lobbyen på et hotel i Sri Lanka. Video: Twitter / @upidaisy

Der var en elefant i rummet. Bogstaveligt talt.

Gæster på et hotel i Sri Lanka måtte finde sig i, at en uventet gæst også havde besluttet sig for at tage på hotel.

En video på det sociale medie Twitter viser, hvordan en elefant går rundt i lobbyen, som om det var det mest naturlige for den i verden.

Elefanten bevæger sig nærmest lydløst rundt i rummet, mens den forsigtigt undersøger forskellige ting. Siden videoen er lagt på Twitter i går, har over 2,7 millioner brugere set den.

Artiklen fortsætter under tweetet ...


Mange brugere var især fascinerede af, hvor lydløst det store dyr bevæger sig i rummet.

Historien melder ikke noget om, hvordan elefanten kom ud af hotellet igen.

Foto: Moving Animals Ferie Hjerteskærende: Udmattet elefant døde på turisttur

8 kommentarer
Vis kommentarer