Elefant dræber passer og flygter med turister

For en kinesisk familie på tre endte ferien i Thailand helt galt, da de tog på elefantridetur

Det var en elefantridetur som denne, der gik galt for en kinesisk familie, under en ferie til Thailand (Foto: Flickr/Allie_Caulfield)
Det var en elefantridetur som denne, der gik galt for en kinesisk familie, under en ferie til Thailand (Foto: Flickr/Allie_Caulfield)

Under en guidet turisttur, hvor en kinesisk far, mor og deres barn, rider på elefantryg i junglen, går en elefant amok, dræber sin passer og flygter ind i junglen med familien på ryggen.

Se også: Disse handlinger får flypersonalet til at hade dig

Den kinesiske familie var på ferie i Chiang Mai-provinsen i det nordlige Thailand, hvor de ville ride på en elefant.

Turen var en del af en gruppetur med flere andre elefanter, men undervejs mister familiens elefantpasser kontrollen over sin elefant, og elefanten masser ham ihjel. Det skriver Daily Mail.

Får familien i sikkerhed
Efterfølgende flygter elefanten ind i junglen med den skræmte turist-familie på ryggen.

Se også: Billigst at booke rejsen på dette tidspunkt

Familien bliver reddet, da andre elefantpassere følger efter og hjælper dem med at få beroliget elefanten samt få familien i sikkerhed.

– Mahoutten (elefantpasseren, red.), som blev dræbt, kendte ikke elefanten så godt. De (turisterne, red.) er i sikkerhed nu, siger Colonel Thawatchai Thepboon, Politikommandør i Chiang Mai-provinsen.

Stor turistattraktion
Elefantridning er en stor turistattraktion i Thailand, og noget den thailandske turistindustri tjener mange penge på. Der har ofte været stor debat om forholdene for elefanterne, og mange dyreværnsorganisationer har ofte beskyldt industrien for at stresse og overbelaste dyrerne.

Tag et kig indenfor i Obama's lejede sommerresidens.Her er bl.a. pool med kig op til huset og mod atlanterhavet til den anden side. (Foto: PR) Ferie - 27. aug. 2015 - kl. 07:30 Se hele huset: Her holdt Obama sommerferie

Ulykker i forbindelse med elefantturisme er da heller ikke sjældne. Så sent som i juni i år blev en mand dræbt og en anden mand såret af en elefant, da den gik amok på dem, efter at de havde snakket med elefantens passer.

17 kommentarer
Vis kommentarer