Elsker du bratwurst? Nu kan du bo på pølsehotel

En tysk slagtermester vil udbrede kærligheden til bratwurst og har derfor åbnet et pølsehotel

En stuepige på Bratwurst hotel redder sengen. Tapetet på værelset er i salami-stil og puderne er formet som wienerpølser. Foto: Ritzau Scanpix /Michael Dalder
En stuepige på Bratwurst hotel redder sengen. Tapetet på værelset er i salami-stil og puderne er formet som wienerpølser. Foto: Ritzau Scanpix /Michael Dalder

I midten af 90’erne spiste en gennemsnitstysker 68 kilo kød om året. Det tal er nu faldet til 60 kilo om året.

Men der er heller ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan kan verdens pølse-elskere i hvert fald se på det.

Den manglende entusiasme for kød har nemlig fået en tysk slagter til at åbne et pølsehotel. Det skriver DR.

- Hvis man vil overleve, bliver man nødt til at prøve noget nyt, siger slagtermesteren Claus Böbel til DR.

Se også: Til bumlen, brag og byvandring i Basel

Claus Böbel producerede først et postkort med en vakuumpakket bratwurst. Næste fremstød var en pølsetaxa, som kører ud med kød til hele oplandet.

Det sidste tiltag i rækken var så at åbne et pølsehotel i landsbyen Rittersbach i den sydtyske region Franken.

Ifølge Claus Böbels har hotellet, som hedder Bratwurst hotel, været en succes.

- Allerede i det første halve år har jeg haft gæster fra hele verden, for eksempel fra Japan, Nigeria eller USA. I udlandet forbinder de jo i den grad vores land med pølse. Og her hos mig får de, hvad de kommer til Tyskland efter, siger Claus Böbel til DR.

Se også: På retro-ferie til Berlin

Hotellet har også en restaurant, hvor der kun serveres bratwurst. Som forret kan man få bratwurstsuppe eller bratwurstsylte. Til slut er der bratwurst-is eller bratwurst-chokoladebudding.

Et dobbeltværelse en enkelt nat koster omkring 900 kroner med morgenmad inkluderet.

Se også: Pølse-problemer fik mand bandlyst på hotel: 17 år efter er han tilgivet

1 af 4 Claus Böbel i receptionen på hans pølsehotel. Foto: Ritzau Scanpix /Michael Dalder
2 af 4 Sæben på badeværelset er formet som en landjæger-pølse. Foto: Ritzau Scanpix /Michael Dalder
3 af 4 Et helt værelse er dedikeret til gæstebog. Her ligger kuglepenne klar på en slagteblok. Foto: Ritzau Scanpix /Michael Dalder
4 af 4 En stuepige på Bratwurst hotel redder sengen. Tapetet på værelset er i salami-stil og puderne er formet som wienerpølser. Foto: Ritzau Scanpix /Michael Dalder
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere